Jussi sælger også arbejdsboligen: Her blev Carl Mørck skabt

Nu er der mulighed for at købe den ejendom, hvor forfatter Jussi Adler-Olsen har skrevet sine krimier.

Bestsellerforfatteren Jussi Adler-Olsen sælger ud af sine boliger i disse dage.

For et par uger siden satte han sin private bolig til salg, og nu er turen så kommet til hans arbejdsvilla på Prins Valdemars Allé i Allerød, skriver Boliga.

Det sted han siden 2012 har skrevet sine krimier om Carl Mørck og resten af Afdeling Q.

Prisen for boligen er 5.995.000 kr., og for de penge får du ikke kun visheden om, at de fængslende krimier er flydt fra tanker til tekst i samme lokaler som dit måske kommende soveværelse.

Du får også et stort spisekøkken med brændeovn, en højloftet stue samt en placering nær både skov og centrum.

Da Jussi Adler-Olsen købte ejendommen i 2012 var de 266 kvadratmeter bolig blevet omdannet til erhvervsbolig, og den status har den stadig, men ifølge mæglerens salgsannonce er der mange muligheder for at sætte sit eget præg på den - om det så skal være som arbejdsplads eller privat bolig.

 
 
Foto: Boliga

Se de mange billeder af boligen hos Boliga her

Sælger flere boliger

Den anden ejendom, som Jussi Adler-Olsen har til salg ligger også i Allerød. Det er hans private bolig, og han har kunnet glæde sig over et næsten eventyrligt hjem, hvor der ifølge ejendomsmægleren er fuglefløjt og besøg fra rådyrfamilier, fordi der er direkte adgang til skov. Det skriver Boliga.

Her skal man dog have lidt flere penge op af lommen, for denne bolig er sat ud til 7.195.000 kroner. For de penge får man dog blandt andet tagterrasse, pool, køkken-alrum og et wellness-badeværelse.

Se Jussi Adler-Olsens private bolig her

 

 
 
Foto: Boliga

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik