Foto: Scanpix

Jurister: DF's bandeforslag er grundlovsstridigt

Flere jurister mener, at DF's forslag om at fratage alle bandemedlemmer deres kontanthjælp er i strid med grundloven.

Hvis man står opført i politiets banderegister, skal man fratages kontanthjælp - også selvom man lever op til kommunens krav om at stå til rådighed.

Sådan lyder det kontante forslag fra Martin Henriksen fra DF.

I sin rene form har det ingen gang på jord, som jeg ser det.

John Klausen, lektor i socialret

Forslaget kommer efter efter, at Radio 24/7 har fået aktindsigt i tal hos Rigspolitiet, der viser, at 63 procent af de bandemedlemmer, der per. 1. maj 2017 var registreret i politiets særlige banderegister, modtog kontanthjælp i løbet af 2016.

Læs også Bandemedlemmer lever for statens penge

Men forslaget er i strid med grundloven, vurderer flere jurister, som TV2 Lorry har talt med.

- I sin rene form har det ingen gang på jord, som jeg ser det. Hvis man vil udelukke nogen fra offentlig forsørgelse, alene fordi de er registreret i et banderegister, så mener jeg, der er et klart brud på grundlovens paragraf 75, stk. 2, om retten til offentlig forsørgelse, vurderer John Klausen, lektor i socialret på Aalborg Universitet, over for TV2 Lorry. 

- Bestemmelsen stammer tilbage fra 1849 og skal sikre, at man har et forsørgelsesvæsen, at man ikke sulter.

I grundlovens §75 stk. 2 står der: "Den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtigelser, som loven herom byder."

Læs også Politiet om blodig bandekonflikt: 'Det er meget bekymrende'

John Klausen understreger derfor, at det afgørende er, hvorvidt de, der er opført i politiets banderegister, overholder de krav, kommunen stiller til kontanthjælpsmodtagere.

- Bandemedlemmer skal, som alle mulige andre, stå til rådighed for arbejdsmarkedet og tage imod beskæftigelsesfremmende tilbud fra kommunen. Kommunen kan stille meget store krav til de her bandemedlemmer, ligesom over for alle andre kontanthjælpsmodtagere, og det er der sådan set ikke noget nyt i. Kommuner prioriterer dog forskelligt i forhold til beskæftigelsesindsatsen og opfølgningen for kontanthjælpsmodtagere. Der er givetvis kommuner, der kunne give tilbud i langt større omfang og følge meget mere intensivt op allerede med de regler, der er i dag, siger John Klausen.

- Dette kunne have effekt både for bandemedlemmer og for andre kontanthjælpsmodtagere.

Vi mener godt, det kan rummes inden for grundloven. 

Martin Henriksen, DF

Har ret til minimumshjælp

Også professor i socialret ved Københavns Universitet, Kirsten Ketscher, vurderer ligesom John Klausen, at det er grundlovsstridigt at fratage personer, der er opført i politiets banderegister, deres kontanthjælp, hvis de i øvrigt overholder reglerne for den hjælp, de modtager. 

- Grundloven ligger som et ekstra sikkerhedsnet, hvor man har ret til minimumshjælp, så man kan overleve. 

Kirsten Ketcher mener dog, det kan være muligt at gøre ydelsen mindre.  

- Vi har allerede i dag kontanthjælp udmålt på forskellige niveauer, og det kan være, det er muligt at udmåle kontanthjælpen på et lavere niveau, hvis det overholder grundlovens niveau, hvor meningen er, at man skal have til tøj, mad og et sted at bo. Og kunne leve et liv på et acceptabelt socialt niveau, siger hun. 

Læs også Tidligere bandemedlem: Bandekonflikten er løbet løbsk

Hun tilføjer dog, at man risikerer at komme i konflikt med andre bestemmelser i grundloven, hvis man vil lave en særlig regel for dem, der står opført i politiets banderegister, da det ikke er ulovligt at være medlem af en bande i Danmark.

- Man skal sikre sig, at man ikke kommer i karambollage med andre regler, blandt andet foreningsfrihed og forsamlingsfrihed. For hvor klart et begreb er det at være et bandemedlem? En ting er, at politiet registrerer dem - det mener jeg har et andet formål, end om de skal have hjælp eller ej, lyder det fra Kirsten Ketcher. 

DF: Det er et fortolkningsspørgsmål

Martin Henriksen, Dansk Folkeparti, står ved sit forslag.

- Det er DF's udgangspunkt, at man ikke skal have noget. Vi mener godt, det kan rummes inden for grundloven, siger han til TV2 Lorry og tilføjer, at et muligt kompromis kan være at sætte ydelsen til bandemedlemmer ned. 

- Det handler om en fortolkning af grundloven, hvor man kan diskutere, hvor meget man skal have som minimum. 

Læs også Efter bandeskyderier: Visitationszone forlænges igen

Martin Henriksen ser ikke nødvendigvis retslige udfordringer i, hvis bandemedlemmerne lever op til kommunens krav for at modtage offentllig forsørgelse.  

- Så ville vi skrive ind i loven, at det er lovgivers opfattelse, at man ikke reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis man er aktivt bandemedlem, konstaterer han.