Julie er plaget af støj: Bor klos op ad landets største motorvejskryds

Borgere i Rødovre er plaget af tung trafikstøj. Men Vejdirektoratets nye støjplan levner ingen penge til støjafskærming. Kommunen og beboere undrer sig.

Når Julie Vang Iversen fra Rødovre åbner døren op - er det til den daglige lyd af Motorring 3.

Lige på den anden side af volden fra det boligområde, hvor hun bor, suser der nemlig dagligt 110.000 biler forbi på Danmarks største motorvejskryds. Og det kan i den grad høres.

- Der er dage, hvor vi er nødt til at lukke vinduerne, fordi det simpelthen larmer for meget, siger Julie Vang Iversen til TV 2 Lorry.

Julie Vang Iversen er nødt til at lukke døren, for støjen er for voldsom.
Julie Vang Iversen er nødt til at lukke døren, for støjen er for voldsom.
Foto: TV 2 Kosmopol

Hun er en af de 2000 beboere, der efter udvidelsen af motorvejen i 2010 har været slemt plaget af støjen fra den tunge trafik.

- Altså som det er i dag, så kan vi høre den hele tiden. Konstant. Der er ingen pause, siger Julie Vang Iversen, der med jævne mellemrum tager væk et par dage – typisk helt til Enø – for at få noget ro. Larmen fra motorvejen er nemlig ikke til at holde ud for den støjplagede husejer.

Ingen støjværn på trods af 10 mio.

I 2010 afsatte regeringen ellers 10 millioner til støjværn langs motorvejen, og selvom mange af beboerne i Rødovre regnede med det, kom der aldrig skærme på strækningen.

Ser man på Vejdirektoratets støjhandlingsplan vanker der ikke flere penge til støjafskærmning til Julie Vang Iversen og de andre beboere i området.

Efter udvidelsen af motorvejen i 2010 har cirka 200 beboere været slemt plaget af støjen fra den tunge trafik på Motorring 3.
Efter udvidelsen af motorvejen i 2010 har cirka 200 beboere været slemt plaget af støjen fra den tunge trafik på Motorring 3.
Foto: TV 2 Kosmopol

Det udløser kritik fra Jan Kongebro, der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Rødovre Kommune.

- Jeg synes, ikke man lever helt op til sit ansvar. Det, vi har brug for, er støjværn. Man snakker meget om støjreducerende asfalt, men det er slet ikke nok på strækningen her, siger Jan Kongebro, formand for Teknik- og Miljøudvalget i Rødovre Kommune, siger han til TV 2 Lorry.

Jan Kongebro, der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Rødovre Kommune, efterlyser støjværn på strækningen.
Jan Kongebro, der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Rødovre Kommune, efterlyser støjværn på strækningen.
Foto: TV 2 Kosmopol

Siden udvidelsen er der kommet 30.000 flere billister på strækningen, hvor der dagligt kører 110.000 biler forbi. I Rødovre Kommune har man siden igangsat en række tiltag for at reducere støjen på egne veje. Blandt andet ved brug af støjreducerende asfalt og hastighedsnedsættelser

- Men det er lidt som en skrædder i helvede, for 95 procent af alt støjen kommer fra motorvejen. Men vi vil gerne være med til at yde vores indsats, og så skal staten være med til at yde deres, siger Jan Kongebro.

Ligger under 65db

Men ud fra Vejdirektoratets handlingsplan er det et ønske med lange udsigter. De har nemlig kun prioriteret støjafskærmning i boligområder med et støjniveau over 65 decibel.

- Langs hele strækningen på motorring 3 er der nogle områder, der opfylder det krav. Men de boliger, der ligger syd for Jyllingevej mellem Roskildevej, de ligger under det kriterie. Der er ikke nogen af de boliger, der har et støjniveau, der overstiger 65 db, siger Jakob Fryd, der er ingeniør og forsker i Vejdirektoratet, til TV 2 Lorry.

Men hos motorvejens naboer støjer det stadig.

- Hvis sommeren fortsætter med at være lige så god, som den er nu, så tager vi hen til et sted, hvor vi kan være udenfor uden støj, siger Julie Vang Iversen. 

Julie Vang Iversen håber på, at der bliver gjort noget ved støjniveauet.
Julie Vang Iversen håber på, at der bliver gjort noget ved støjniveauet.
Foto: TV 2 Kosmopol

Der er stadig et lille håb for Julie Vang Iversen og de andre beboere langs Motorring 3. Vejdirektoratets nye forslag har netop været i høring hos borgere og politikere. Og i de her dage læser Vejdirektoratet så alle henvendelser igennem, inden den nye støjplan bliver endelig vedtaget.

Kommunen undrer sig over, at den ikke figurer på den nye støjhandlingsplan frem til 2023, fordi flere tusinde borgere langs Motorring 3 er voldsomt plaget af trafikstøj.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik