Juletyvene havde kig på Roskilde

Traditionen tro havde tyvene travlt i julen, men i Roskilde tilsyneladende mere travlt end sædvanligt, skriver DAGBLADET Roskilde.

Hvor der tredje juledag i 2011 kun var kommet 17 anmeldelser om indbrud i Roskilde-området, var det tilsvarende tal i år 30. Dertil kom en halv snes indbrud i biler.

Samlet set ligner julen dog sine forgængere.

- Indtil videre har vi fået anmeldelse om 93 indbrud begået fra lillejuleaften til og med anden juledag, og der kommer stadigvæk flere til, for det er ikke alle, der er kommet hjem endnu, siger Simon Schwaner fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Sidste år endte det samlede antal juleindbrud på 113. Om det bliver overgået, vil de kommende dage vise, siger Simon Schwaner.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik