Juletid er indbruds-tid

Julen er tyvenes fest, kunne man fristes til at sige. Det er den tid på året, hvor der sker flest indbrud.

Hvis du skal undgå at komme hjem til et tømt hus efter juleferien, så se de ti gode råd fra bolius.dk her.

1. Nabohjælp

Tyvene bryder sig ikke om at nogen ser dem, så nabohjælp er et af de stærkeste værn mod indbrud.

2. Opret dig på nabohjælp.dk, sammen med naboerne

Jo flere I er på vejen, der er med, jo mere sikkert bliver det.

3. Tænd lys og musik og slå ringeklokken fra

Så virker det som om der er nogen hjemme.

4. Få en gøende alarm

Har du en hund, er det en god idé at lade den blive hjemme juleaften. Har du ikke, kan du købe en alarm, der lyder som en gøende hund og som aktiveres, hvis nogen kommer tæt på døren.

5. Kig ind ad dine vinduer

Gå en runde og kig ind af dine vinduer, så du kan se, hvad tyven ser. Fjern alt af værdi, så det ikke er synligt.

6. Træk IKKE gardinerne for

Gardiner eller persienner trukket for er et tydeligt signal om, at her er ingen hjemme. Lad der være åbent, så tyven også kan se, at der ikke er noget af nævneværdig værdi at stjæle.

7. Forsink tyven ved døre og vinduer

Montere vindueslåse eller sikringsbeslag og hav to låse på hoveddøren og lås på terrassedøren.

8. Klip hækken ned

Eller gør plankeværket lavere. Høje hække og hegn giver tyven ro til at bryde ind, fordi ingen kan se ham.

9. Følg huset med mobilen

Få kameraer, der automatisk optager, hvis nogen kommer ind i et rum, hvor alarmen er slået til. De nyeste modeller kan også sende billeder direkte til din mobiltelefon, så du kan se, at der er en tyv i huset.

10. Få en privatalarm

En privatalarm kan være udmærket, hvis den har en sirene, som naboerne kan høre, for det stresser tyvene.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik