Julerøveri fremskynder banklukning

Stationsbyen Græsted bliver nu en by helt uden banker. Nordea er den bank, som længst har holdt skansen i byen, men nu rammes også Nordeas filial i Græsted af en strukturændring.

Ændringen betyder, at alle bankens kunder overføres til afdelingen i Helsinge fra marts næste år ifølge Frederiksborg Amts Avis.
I tiden frem til lukningen bliver filialen pengeløs. Det betyder, at alle kunder, der skal bruge kontanter, henvises til pengeautomaten uden for banken. Ifølge filialdirektør René Durafour er det røveriet mod Græsted-filialen 23. december, som får bankens ledelse til at gennemføre strukturændringen nu.
- Det har gennem et stykke tid indgået i Nordeas overvejelser at lægge de to afdelinger sammen. Samtidig med, at kunderne i stadig stigende omfang selv udfører de mest almindelige bankforretninger som selvbetjening via netbank, går udviklingen i bankverdenen mod større og større filialer. Det aktuelle røveri betyder, at strukturændringen fremskyndes, siger René Durafour.
I tiden frem til lukningen kan kunderne stadig blive serviceret af deres faste kunderådgivere i Græsted. De bevarer også deres rådgiver efter lukningen. Samtlige fem ansatte overflyttes til Helsinge-afdelingen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik