Julegaveregn: Pengene sidder løst i år

Gennemsnitsborgeren, der julehandler på nettet, forventes at bruge næsten 2.000 kroner på gaver.

Der er fuld gang i julens nethandel, og dermed kommer et højt niveau til at fortsætte efter sidste måneds Black Friday. PostNord har fået lavet en meningsmåling, og den viser,at borgerne i Region Hovedstaden tilsammen forventes at bruge 1,4 milliarder  (1.400.000.000 kroner) på at købe julegaver.

Det er analyseinstituttet Kantar Sifo, der har foretaget målingen blandt forbrugerne, og de har regnet sig frem til, at den gennemsnitlige nethandler i Region Hovedstaden bruger 1.947 kroner på julegaver, der købes online.

Og så viser undersøgelsen, at kundernes indkøb kan deles op i te hovedområder. Tøj og sko, elektronik og bøger.

-Vi kan se, at det høje shoppegear fortsætter efter Black Friday, og at danskerne i stigende grad benytter sig af muligheden for at bestille julegaverne online, siger Jørgen Fischer, der er e-handelsrådgiver i PostNord i Danmark.

Og bestiller man julegaver på nettet, så skal man selvfølgelig huske at gøre det i så god tid, at gaven kan nå frem. PostNord oplyser, at de har sidste omdelingsdag før jul fredag den 21. december. Pakker, der ligger på posthusene, kan dog også hentes lørdag den 22. december.

PostNords undersøgelse bekræfter, at mange forbrugere godt ved, at de skal være ude i god tid - for to ud af tre i undersøgelsen forventer at købe alle julegaver inden den 16. december.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik