Jul i S-toget: Tim pynter op i sin vogn

Tim Fjeldborg kører toget den 24. december, og det hygger han sig gevaldigt med.

På linje B mellem Københavns Hovedbanegård og Høje Taastrup er der ekstra god stemning.

Fra perronen kan passagerne ane lys i førerrummet, og hilser de på lokoføreren vil de opdage, at han har nissehue på. 

Det er nemlig Tim Feldborg, der kører toget, og han er i gevaldigt julehumør. 

- I juledagene den 24., 25. og 26. december har jeg nissehue på. Det gør, at stemningen bliver en lille smule gladere. Især børnene bliver rigtig glade, når der kommer sådan en julegris kørende, forklarer Tim Feldborg til TV 2 Lorry. 

Tim modtager masser af smil og vink fra glade passagerer, når han dukker op på perronerne.
Tim modtager masser af smil og vink fra glade passagerer, når han dukker op på perronerne.
Foto: Frederik Alexander Vording - TV 2 Lorry

Jul på jobbet

TV 2 Lorry har besøgt en række arbejdspladser, hvor personalet troligt møder op på arbejde, mens vi andre spiser and og steg derhjemme. 

Lokoføreren oplever alle årstider

I intet mindre end 31 år har Tim Feldborg kørt på S-banen i hovedstaden, uddannet nye lokoførere og spredt godt humør. Og hele seks gange har han nu passet tjansen juleaften. 

Det gør ham ikke så meget, forklarer han, for det er faktisk ganske hyggeligt at møde og iagtage de forskellige mennesker, der er på farten. 

- Det bedste ved jobbet her er de mange mennesker, jeg møder undervejs. Så selvfølgelig mine kollegaer. De er rigtig, rigtig dejlige at have. Og så er der også naturen. Man kører herude og ser alle årstiderne, siger han. 

Toget kører hele natten

I alt er der 100 folk på arbejde i juledagene, forklarer Tim Feldborg, for toget kører hvert tyvende minut. 

Som noget nyt er der også natafgange mellem den 24. december og den 25. december. 

De ansatte får en madpakke med tre julemadder, som de kan nyde i personalestuen, og så er der pyntet godt op med juletræ, julekugler og kræmmerhuse. 

Kom et smut med i Tims vogn her:

 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik