Juhuu: Danmarks største trampolinpark er åbnet

Hvis du og ungerne trænger til at få brændt krudt af i weekenden, kan det gøres i den nye trampolinpark, som fredag åbnede i Skovlunde.

00:21

Video: TV2 Lorry

Hvis du er til fart over feltet og elsker at kaste dig rundt i luften uden hæmninger, er der godt nyt: Sjællands første trampolinpark er netop åbnet i Skovlunde.

Det er en blanding af fun og fitness. Man kan motionere. Det er rigtig god motion at hoppe i trampolin, og når man bliver øver kan man også lave saltos, som man kan på en almindelig trampolinbane.

David Paul McBeth, Adm. direktør, Xtremejump

Alt fra gulve til vægge er bygget af trampoliner, så det er bare om at slå sig løs. Udover at være sjællands første er den nye trampolinpark den største i Danmark - og en af de største i hele Europa.

Xjump Trampolin Park er navnet, og stedet er både for store og for små, da der er rigeligt med plads til alle.. Mere end 5.500 kvadratmeter indendørshal vil blive omdannet til et stort hoppeland bestående af over 200 forskellige trampoliner.

- Det er en blanding af fun og fitness. Man kan motionere. Det er rigtig god motion at hoppe i trampolin, og når man bliver øver kan man også lave saltos, som man kan på en almindelig trampolinbane, siger David Paul McBeth, Administrerende direktør i Xtremejump, som er det det engelske firma bag trampolinparken.

Læs også Ny festival: Plask rundt i badebassinet under koncerterne

Mange kender til den klassiske havetrampolin, hvor det er svært at hoppe flere sammen på én gang, men i trampolinparken kan man hoppe mange sammen, mens man laver vilde tricsk og akrobatiske spring - uden at skulle tænke på, om man falder ud over kanten.

Udover de mange klassiske trampoliner tilbyder xjump Trampolin Park forskellige aktiviteter såsom høvdingebold på en trampolinbane, skumgrav med mulighed for at øve spring og lande blødt, fitness eller diskotek på trampolin, privat arrangementer eller miniputtimer for børn under 4 år og deres forældre.

Læs også Tusinder til officiel åbning af Cirkelbroen

Trampolinparken har officiel åbningsweekend denne weekend, og holder åbent hver dag fremover fra 10-20.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret