Jubel i Roskilde: Digeprojekt ser ud til at gå igennem

I april afviste Planklagenævnet Roskilde Kommunes projekt for et digebyggeri i Jyllinge Nordmark. Men nu er der godt nyt.

Skuffelsen var til at tage og føle på, da Planklagenævnet sidste mandag vendte tommelfingeren nedad for Roskilde Kommunes lokalplan for digeprojektet i det stormflodsudsatte område Jyllinge Nordmark.

For siden stormen Bodil i december 2013 har beboerne frygtet, at mareridtet ville gentage sig - at vandet igen ville strømme ind over strande og enge og op i folks huse i de lavtliggende områder. Endelig lå lokalplanen klar - og så blev den afvist.

Men nu er der godt nyt. Dels i forhold til planarbejdet, og så fordi kommunen i dag har fået grønt lys til projektet fra Miljø- og Fødevareklagenævnet.

De har behandlet en række klager over digeprojektet. Det gælder blandt andet klager over digets udformning og beliggenhed i et stykke følsomt natur. De fleste klager er blevet afvist.

quote Det er utroligt positivt

Mogens Hallager, beboer Jyllinge Nordmark

Dog er der et klagepunkt, der går igennem - og det handler om finansieringen af diget. 20 husstande, der ligger i Egedal Kommune, vurderes nemlig at have så lidt gavn af et dige, at de skal ud af projektet. Derfor skal de resterende boligejere betale mere.

Samtidig har kommunen benyttet et  kort, der viser højder i området og brugt det til at fastsætte de bidrag, beboerne skal betale. Men højdekortet blev anfægtet, og flere husstande satte en landmåler på sagen. Miljø- og Fødevareklagenævnets aførelse betyder derfor, at landmålerens resultater bliver afgøende. Det betyder, at en række husejere skal betale mere - og dermed er der altså også nogle, der skal betale mere.

Stor glæde hos beboerne 

Afgørelsen vækker stor glæde blandt beboerne.

-   Jeg er utroligt positiv over for det, der er kommet i dag. Jeg er helt sikker på, at kommunen kan nå den nye lokalplan - og meget vigtigt - Natur og fødevareklagenævnet har jo bsluttet, at det ikke har opsættende virkning, at lokalplanen ikke er helt på plads, siger Mogens Hallager, der er beboer i Jyllinge Nordmark, til TV 2 Lorry.

 

Mogens Hallager tror og håber på, at spaderne kan komme i jorden og digebyggeriet begynde næste forår.

Han er også sikker på, at den nye økonomiske beregning af, hvor meget beboerne skal betale, falder på plads.

- Det er jo ikke rimeligt, at man skal betale, hvis man bor så højt, at man ikke har gavn af diget. Og samtidig, så skal folk ikke betale mere end 15-20 kroner ekstra om måneden end i forhold til den gamle plan. Det tror jeg gerne, de vil - alle vil bare gerne have ro om det her nu, siger han.

Roskilde Kommunes embedsmænd har efter afvisningen i Planklagenævnet gennemgået sagen og bebuder nu, at de kan have en ny lokalplan på plads i løbet af seks måneder. Planklagenævnet afviste projektet, fordi kommunen blandt havde flyttet en sluse i sit projekt uden at beregne konsekvenserne og  havde gennemført en for kort høringsperiode. Det er det arbejde, der nu skal justeres i løbet af et halvt år.

Når lokalplanen er på plads, skal den endelige tilladelse til bygeriet udstedes af Kystdirektoratet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik