Joy Mogensen har fremgang i Roskilde.

En helt ny meningsmåling, som Jysk Analyse har lavet for Lorry, viser, at socialdemokraten Joy Mogensen ser ud til at beholde og endda styrke sit røde flertal i Roskilde Byråd.

Byens unge borgmester ser ud til at få et overraskende godt valg.

Hun har været borgmester i blot to år, men hun ser ud til at sikre Socialdemokratiet et bedre resultat end ved kommunalvalget i 2009, hvor hendes forgænger, Poul Lindor Nielsen, stadig sad på posten.

I 2009 fik Socialdemokratiet 29,7 procent af stemmerne. Ifølge den dugfriske meningsmåling står partiet nu til 36 procent af stemmerne i Roskilde Kommune.

Valgforsker Robert Klemmensen fra Syddansk Universitet siger, at "det er overraskende, fordi Joy Mogensen er en ny borgmester, og fordi Socialdemokratiet klarer sig så relativt ringe på landsplan."

Meningsmålingen er foretaget blandt 1002 stemmeberettigede og repræsentativt udvalgte borgere i Roskilde Kommune.

Sammenlagt 63 procent mener, at Joy Mogensen har klaret det godt eller meget godt som borgmester. Kun sammenlagt tre procent svarer dårligt eller meget dårligt.

Valgforsker Robert Klemmensen udtaler, at "det er en meget, meget stærk borgmesterkandidat, der går til valg i november."

Den borgerlige opposition går samlet set tilbage i meningsmålingen, og Venstres borgmesterkandidat, Bent Jørgsen, udtaler i den forbindelse, at "det jo er et øjebliksbillede af, hvordan det går, men det er klart, at der er lang vej igen, hvis vi skal sikre os et flertal til kommunalvalget. Det arbejder vi benhårdt på."

Joy Mogensen udtaler selv, at hun er ydmyg overfor opbakningen, og at hun vil søge en bred konstituering.

Valgforsker Robert Klemmensen siger afsluttende, at "med mindre der sker noget meget radikalt i løbet af valgkampen, så er det svært for mig at se, hvordan oppositionen skal kunne vælte Joy Mogensen af pinden."


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik