Jordnær lokalhistorie: Elever lægger 10.000 tulipan-løg

6. klasse-eleverne fra St. Magleby Skole på Amager lærer om de hollandske bønder, der kom til Amager i 1500-tallet.

Elever fra St. Magleby Skole fik onsdag en jordnær indføring i et stykke lokalhistorie.  Historien om, hvordan hollandske bønder i 1500-tallet  blev inviteret til Amager, hvor de dyrkede grøntsager, som forsynede København. 

Siden blev Amager kendt for noget andet, som vi forbinder med Holland. For i 1930'erne begyndte flere gartnere at dyrke tulipaner. En produktion, der først stoppede i 1980'erne. 

Til foråret vil man igen kunne se en hollandsk tulipanmark på Amager.

For 6. klasse-eleverne fra St. Magleby Skole, som deltager i et projekt om lokal identitet, kastede sig onsdag ud i den store opgave at lægge omkring 10.000 tulipanløg i jorden ved Amagermuseet. 

Det skete med hjælp fra Dragør Kommunes gartnere og Museum Amagers personale og frivilliggruppe.

Projektet er kommet i stand i et samarbejde mellem Den Hollandske Ambassade, Dragør Kommune og St. Magleby Skole. 

Den hollandske ambassadør Henk Swarttouw indvier den godt 500 kvadratmeter store tulipanmark i maj 2017.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik