John blev ramt af flugtbilist: "Jeg var 30 cm fra døden"

På en frostkold morgen den 26. januar 2017 i København kommer John Søgaard kørende på sin cykel på vej mod arbejde.

Da han når krydset mellem Gyldenløvesgade og Rosenørns Allé, er der rødt. John stopper og venter på det grønne lyssignal, som giver anledning til at sætte cyklen i bevægelse igen.

Efter han har orienteret sig, kører han ud på vejen.

Klokken 07.29 bliver Johns liv og verdensbillede på få sekunder vendt op og ned. Han bliver ramt af en sølvgrå Peugot 207, der i høj hastighed kører indenom de biler, der holder for rødt, hvorefter han rammer John.

- Og så hamrer han lige ind i min forgaffel, og det sidste jeg ser, før jeg bliver revet rundt, er, at splinterne fra blinklys og forlygte fyger hen langs ad vejen, siger John Søgaard til TV 2 Lorry og tilføjer:

- Det næste, jeg husker, er, at jeg enten sidder eller ligger ude på vejen og ser bilen forsvinde. Det, der sidder tilbage, er, da jeg så han bare kørte, og jeg tænkte "det er ikke rigtigt."

Ramt af en flugtbilist

John fik i store smerter reddet sig ind på cykelstien igen, han var blevet ramt. Senere fik han konstateret et brud på rygsøjlen.

I dag ligger den 65-årige mand i sin seng på soveværelset. Det har han gjort lige siden. Og lige siden har spørgsmålene i hovedet vokset sig større og større.

- At man er så kujonagtig, at man ikke engang tør stå ved det, når man laver en fejl. Det har jeg det rigtig dårligt med, siger han.

30 centimeter fra døden

John var heldig. Selvom bruddet på rygsøjlen nu holder ham sengeliggende med et korset fra hofte til skulder i fire måneder, så kunne prisen nemt have været livet.

- Det var et spørgsmål om 30 centimeter. 50-30 centimeter - så var jeg slået ihjel. Ingen tvivl om det. Han kom kørende med 60-80 kilometer i timen, siger John.

Tiden i sengen giver også tid til eftertanke.

- Det er jo ikke mig, det går ud over. Så er jeg jo væk. Men det er min familie, siger han.

Nu ser han fremad mod de næste tre måneder, hvorefter genoptræningen af den medtagede krop kan begyndes. Og på trods af de voldsomme omstændigheder, ser han lyst på fremtiden.

- Jeg håber og tror da på, at jeg kommer over det uden at få nogen mén. Men jeg ved det jo ikke, siger John.

Opråb til flugtbilisten: Vedkend det du har gjort

Fra soveværelset kommer han med et opråb til dem, der kører uansvarligt og ovenikøbet flygter fra det efterfølgende:

- Det kan da godt være, at man går i panik. Men man kan da ikke være i panik så lang tid, så man ikke kan nå tilbage og vedkende sig, hvad det var, man gjorde, siger han og tilføjer:

- Han kan ikke på nogen som helst måde være i tvivl om, at han rammer mig. Det giver jo et brag af den anden verden, og han får ødelagt sin bil.

- For mig er det ubegribeligt, at der er så lidt moralsk ansvar. Det kan jeg slet ikke forstå.

John søger vidner til ulykken

For at bearbejde ulykken og det, der skete den kolde morgen i slutningen af januar, har John brug for vidner. Han husker ikke alt omkring ulykken eller hvordan han blev ramt.

- Jeg vil rigtig gerne i kontakt med nogen, som så det her, siger John og fortsætter:

- Det er vigtig for mig rent fysisk for at bebarbejde min krop. Og også for at få det ud ad hovedet, for jeg har været rigtig vred siden. Jeg vil rigtig gerne få det her bearbejdet ordentligt.

Du kan skrive en mail til kabr@tv2lorry.dk, hvis du kan hjælpe John Søgård