Johan vinkede til Kim og ubådsejer kort før hun forsvandt

Johan Tofte er en af de sidste, der så den sunkne ubåd UC3 Nautilus og den svenske journalist Kim Wall. Ubåden dukkede op, da han var på hyggetur med vennerne.

Johan Tofte var sammen med fem venner andre venner på skibet Stjernen klokken 19.30 den torsdag aften i indløbet til Københavns havn, da de pludselig så ubåden UC3 Nautilus. Den specielle båd fik selskabets humør op og de begyndte filme ubåden og råbe den an.

- Vi sprugte hvor meget en ubåd koster. Vi syntes det var sjovt at møde sådan en ubåd i midt i Københavns havn, men de svarede ikke, de sejlede bare videre, siger Johan Tofte til TV 2 Lorry.

Ifølge Johan Tofte kunne man fra deres båd tydeligt se føreren af 'UC3 Nautilus' og hans passager: Den 30 årige svenske journalist Kim Wall, som stod i ubåden tårn. Han siger, at de hverken virkede kede af det eller glade, de virkede bare fokuserede på at sejle deres tur.

- Vi vinkede til dem, og de vinkede tilbage. Vi syntes, at det var sådan lidt James Bond-agtigt at se en ubåd. Så vi filmede den, det hele gik temmelig stærkt, så var den videre, siger Johan Tofte.   

Hvad der siden skete ombord på 'UC3 Nautilus' er et stort mysterium. Faktum er at skibet sank fredag formiddag omkring klokken 10.30 om morgenen, politiet mener, at ubåden blev sænket som følge af det, de kalder "en bevidst handling." Faktum er også, at Kim Wall har været savnet siden natten til fredag - kort efter Johan Tofte så hende ombord på UC3 Nautilus. Ubådens ejer er sigtet for uagtsom manddrab. 

- Det er selvfølgelig lidt af en tilfældighed, at vi var nogle af de sidste, der så hende. Jeg følger med i sagen løbende, det er da en meget mærkelig sag, siger Johan Tofte.

Han og flere af de andre ombord på båden har afgivet forklaring til politiet, han tvivler dog på, at hans oplysninger får afgørende betydning for efterforskningen. 

- En af mine venner har været i kontakt med politiet, så vi har afgivet forklaring om hvad vi så, siger Johan Tofte.

 

 

    

 

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik