Johan modtog digital trussel: Overfør penge eller vi sender pornovideo videre

Et stigende antal danskere bliver udsat for digital afpresning, og svindlerne benytter sig af en ny fremgangsmåde. Betal ikke, lyder budskabet.

Lad os komme lige til sagen. Ingen har betalt mig. Du kender mig nok ikke, og du undrer dig måske over, hvorfor jeg sender denne e-mail? Jeg har faktisk installeret et program på en hjemmeside med porno. Og ved du hvad? Du besøgte denne side for at have det sjovt. Du ved, hvad jeg mener. 

Sådan starter en længere besked, som 74-årige Johan Strandgaard fra Kongens Lyngby fandt i sin indbakke den 24. juli. 

Der er tale om grov afpresning fra en ukendt gerningsmand, som påstår at have en kompromitterende video af Johan Strandgaard, som er optaget gennem computerens webcam. 

Desuden skulle indholdet på computerskærmen også være gemt, skriver den digitale indbrudstyv. 

- Du har en fin smag haha, skriver gerningsmanden. 

Gerningsmanden kræver 7.000 dollars overført via bitcoins, og budskabet er klart:

Sker betalingen ikke inden for et døgn, så vil venner, bekendte og kollegaer modtage videomaterialet af Johan Strandgaard. 

- Det er jo frygteligt, at du sidder her som borger, og så skal du være udsat for det her i den digitale verden, siger han til TV 2 Lorry. 

Johan bevarede overblikket

Den tidligere ingeniør havde dog is i maven.

Han har faktisk gjort, som danskerne rådes til at gøre, og sat et klistermærke for hans webcam, så samvittigheden var ren, som han siger. 

I stedet for at svare eller betale valgte han i stedet at angive mailen på 'Mit Digitale Selvforsvar', som er en app til telefonen, der er udviklet i et samarbejde mellem Forbrugerrådet Tænk, Det Kriminalpræventive Råd og Trygfonden. 

- Mine medborgere skal advares, så de ikke taber hovedet, siger han. 

På 'Mit Digitale Selvforsvar' modtager brugerne advarsler fra myndighederne om falske e-mails og fupkonkurrencer, og så har man mulighed for at videreformidle trusler.

Det har 30 danskere gjort uafhængigt af hinanden i de seneste uger, og hos Forbrugerrådet Tænk har man ikke set netop denne type af svindel før, lyder det. 

Fremgangsmåden er ny. 

Uddrag af den e-mail, som Johan Stransgaard modtag den 24. juli.
Uddrag af den e-mail, som Johan Stransgaard modtag den 24. juli.

Kriminelle har kodeord fra hackede virksomheder

Forbrugerrådet Tænk oplyser, at der stort set udelukkende er tale om tomme trusler, ligesom i Johan Strandgaards tilfælde.

Men beskederne fremstår alligevel reelle, fordi de kriminelle afsendere er i besiddelse af et af ofrenes private kodeord. 

I de senere år har flere større virksomheder nemlig været udsat for målrettede hackerangreb, der har eksponeret millioner af intetanende brugeres login-informationer.

Også hos Rigspolitiets center for cyberkriminalitet har man bidt mærke i fremgangsmåden, og her har man modtaget 182 anmeldelser om svindel i de seneste måneder. 

- Vores erfaring med de her mails er, at der er tale om en form for spam-mails, hvor der ikke er en reel trussel bagved. De prøver at få penge ud af de her ofre. Vores anbefaling er, at man ikke betaler, men at man sletter mailen i stedet for, siger politikommissær Sonny Olesen til TV 2 Lorry. 

Ved Forbrugerrådet Tænk håber man, at virksomheder vil blive endnu bedre til at sikre sig digitalt. 

- Selvom du som forbruger har styr på din egen sikkerhed, kan du intet stille op, når store virksomheder bliver ramt af hackerangreb, siger seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk Anette Høyrup.

Hun har otte råd, som du kan læse herunder.

Sådan sikrer du dig mod afpresning

Hvis du modtager en trussel:

- Slet mailen, gerne inden du åbner den. Du skal ikke svare, give oplysninger eller betale uanset truslen.

Hvis du vil beskytte dig selv:

- Skift passwords. De skal være lange og du skal bruge forskellige, særligt til dine meget private konti som bank og lign.

- Beskyt din computer med antivirusprogrammer og opdater løbende.

- Tag sikkerhedskopier af dine dokumenter og billeder på computeren.

- Tjek om dit password er blevet hacket på www.haveibeenpwned.com

- Bed om at få dine oplysninger slettet hos virksomheder, du ikke længere bruger.

- Klik ikke på links i mails eller på sms, hvis du ikke er sikker på, at afsenderen er ”ægte”.

- Overvej at sætte et klistermærke over kameraet på din computerskærm.

- Hent app'en 'Mit Digitale Selvforsvar'.

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik