Jette efterlyste bilist med falsk nummer: Så skrev et vidne

Bilisten havde lagt en seddel i Jettes rude. Men telefonnummeret var forkert. Foto: Privatfoto

Her kan du se, hvordan Jettes bil så ud, efter en bilist kørte ind i den. Foto: Privatfoto

Her kan du se, hvordan Jettes bil så ud, efter en bilist kørte ind i den. Foto: Privatfoto

1 af 3

Da Jette kom ud af Ikea i Taastrup, var der en bule i hendes bil. En sød seddel i ruden viste sig at være en blindgyde, men nu er bilisten fundet.

"Du påkørte min bil, en grå Audi A6, og påførte den stor skade. Du var så venlig at lægge en siddel i forruden, hvor du undskylder, og tilmed et telefonnummer, du kan kontaktes på. Puha, tænker jeg, et ærligt menneske! Men ak nej, så let skulle det ikke være - for nummeret, du har skrevet, er sørme ikke dit!!!!"

Man må stå ved sine handlinger. Det er megatarveligt, at hænge en uskyldig person ud, mens man selv stikker halen mellem benene.

Jette Scheutz Løvenkrands

Sådan skrev Jette Scheutz Løvenkrands på sin Facebook-profil sidste onsdag efter en træls oplevelse i Ikea i Taastrup, hvor bagenden af hendes bil havde fået en ordentlig skramme, mens hun handlede.

- Da jeg ser sedlen, blev jeg rigtig glad. Det er fedt, at der er ærlige mennesker, tænker jeg, men da jeg ringer op, får jeg en person i røret, der ingenting aner om situationen. Pludselig blev Ikea-turen lige 1.000 kroner dyrere, siger Jette Scheutz Løvenkrands til TV 2 Lorry.

Læs også Hjælp: Kathrine efterlyser den sødeste dame fra Føtex

Hun fik fat på en virksomhed, som ikke havde haft nogle af sine medarbejdere tæt på Ikea den dag. Nummeret var altså falsk.

- Det var jo heller ikke rart for ham. Han syntes også, at det var irriterende og ubehageligt, siger hun.

Læs også Børnehave brændte: Supermarked gav rørende gave til børnene

 Overvældende opmærksomhed gav pote

Her kan du se opslaget, som Jette nu har opdateret med den seneste udvikling. Foto: Privatfoto

Jette Scheutz Løvenkrands skrev sit Facebook-opslag, da hun kom hjem. 

- Jeg håbede, at det ville nå ud til ham, der ramte bilen. Måske han skrev forkert, så hvis han så opslaget, kunne han måske rette op på fejlen. Under alle omstændigheder ville det give stof til eftertanke til andre, der kunne finde på det. Man må stå ved sine handlinger. Det er megatarveligt, at hænge en uskyldig person ud, mens man selv stikker halen mellem benene, siger hun.

Og responsen hun fik, kalder hun "overvældende". Det væltede ind med kommentarer og privatbeskeder fra folk, der havde prøvet det samme eller ville give hende et godt råd. 

- Det blev bare ved. Jeg svarede folk, der skrev til mig privat, men jeg droppede at svare på kommentarer i tråden. Ellers kunne jeg jo ikke lave andet, siger hun.

I skrivende stund har 332 mennesker kommenteret, mens næsten 2.000 har delt opslaget.

Én besked gav dog pote. 

Læs også Birthe kunne ikke finde kærligheden: Så tog datteren affære

Her den seddel, som bilisten havde lagt i hendes rude. Foto: Privatfoto

Læs også Michael fyret for Facebook-opråb: Nu får han erstatning

"Husk at lægge dit telefonnummer"

Jette Scheutz Løvenkrands bor selv i Skovlunde. Hendes tur til Ikea i Taastrup blev dyrere end forventet. Foto: Privatfoto

Grundet den store opmærksomhed, som Jettes opslag fik, har et vidne til episoden på Ikeas parkeringsplads kontaktet hende.

- Jeg blev kontaktet af en person, som har set noget. Han havde bedt bilisten om at huske at lægge sit telefonnummer. Og det gjorde han så, men han lagde bare det forkerte. Heldigvis tog han både billeder af min bil, men også af modpartens bil, siger hun.

Billedet, som vidnet tog, har fanget bilistens registreringsnummer, som Jette Scheutz Løvenkrands nu har givet videre til sin forsikringsselskab, der har kontaktet bilistens selskab.

- Vi har stadig ikke hørt, om bilisten anerkender sin skyld, så nu må vi bare vente. Hvis ikke, så må jeg bare æde den. Det er jo ikke verdens undergang, men for mig er det princippet. Om ikke andet så kom budskabet ud, og der er nok mange mennesker, der oplever det samme, når det har fået så meget opmærksomhed, siger hun. 

Bilen får hun tilbage i dag, men både kofanger, skærm og lygte blev ødelagt og skulle skiftes og males.

Hendes selvrisiko er på 1.000 kroner, så dem må hun selv betale, hvis bilisten ikke anerkender sin skyld. Det er penge, som hun godt kunne have brugt på sin sommerferie.