Jesper gik viralt: Jeg syntes, det var min tur til at hjælpe

Jesper Stavensø Laursen vil hjælpe andre i sommerferien. Derfor lavede han et opslag i en Facebook-gruppe om gratis hjælp - og nu er han et viralt hit.

"Jeg har taget en beslutning!"

Sådan starter Jesper Stavensø Laursens opslag i Facebookgruppen 'Gratis Ting København'. Jesper er for nyligt flyttet til København, og nu har han sommerferie. Derfor har han masser af tid - og hvorfor ikke bruge tiden på at hjælpe andre?

- Jeg gjort af den simple grund, at jeg dagligt ser, at folk hjælper hinanden. Og så synes jeg, at det var min tur til at hjælpe nogle andre, siger Jesper, da TV 2 Lorry fanger ham på vej til Amager.

- Lige nu er jeg på vej ud for at samle et IKEA-skab for en, som har brug for det.

Jespers hjælpende hånd er faldet i god jord hos de mange medlemmer af Facebook-gruppen. I skrivende stund har mere end 2.700 personer 'liket' opslaget, der på kort tid blev et viralt hit.

Opslaget blev en realitet sent søndag eftermiddag, og indtil videre har 22-årige Jesper ikke ligget på den lade side.

- Jeg har nok fået, et slag på tasken, 150 henvendelser. Jeg prøver så godt som muligt at svare folk og hjælpe, hvor jeg kan, siger Jesper, der er meget overrasket over den massive positive respons.

Siden har han ikke ligget på den lade side, og pendlet København tyndt for at yde sin hjælp - helt gratis.

Betaling kan afdrages med smil

"Betaling kan afdrages med: smil, kram, en iskold dunk vand, jokes osv.", skrev Jesper i opslaget. Og til spørgsmålet til hvorfor en 22-årig mand gider bruge sin sommerferie på at hjælpe andre gratis, falder svaret prompte.

- Fordi jeg kan! Jeg kan hjælpe. Det kan godt være, at jeg ikke kan det hele til at starte med - men man kan altid hjælpe, og det vil jeg gerne, siger Jesper og fortsætter:

- Der er mange har spurgt, hvorfor en 22-årig gider gøre det her. Jeg tror det handler om opdragelse. Jeg er opdraget med, at man skal tjene sine egne lommepenge. Så at jeg får knus, skulderklap, venskaber og gode relationer, det er alt rigeligt for mig! Jeg nyder det og er glad for at hjælpe. 

Den generøse Jesper har indtil videre hjulpet med alt fra oprydning og rengøring hos en handicappet dame over hækklipning og græsslåning til møbelflytning og malerarbejde. Men Jesper har alligevel måtte takke nej til flere forespørgsler, som lå ud over hans kompetencer.

-  Nogen har spurgt mig, om jeg for eksempel kunne bygge et legehus, men det kan jeg altså ikke. Så der må de have fat i en anden til at hjælpe.

Hvor længe tilbuddet om hjælp varer, ved Jesper ikke endnu, men indtil videre holder han fanen højt.

- Jeg ved ikke, hvornår det stopper. Jeg starter i skole i august. Så må vi se, om jeg har kræfter til det efterfølgende.

Overvældet af stor respons

Jesper er overvældet over den store opbakning, han har fået på Facebook, efter opslaget kom på i søndags. 

- En speciel ting, jeg faktisk skal, er, at jeg skal i Tivoli med en handicappet og hendes søn. Han har brug for en voksen, der kan være med i forlytstelserne, og det kan jeg jo. 

- Jeg havde slet ikke forventet, at der var kommet så meget respons, som der kom. Og så på noget, som jeg mener, at alle kan gøre. Alle kan have brug for hjælp - og alle kan hjælpe, siger Jesper, der fortsat har travlt med at hjælpe folk i hovedstaden.

- I aften skal jeg ud og spise med en, som jeg hjalp i tirsdags. Jeg slog hendes græsplæne og ordnede naboens hæk. Og i morgen skal jeg måske i Tivoli med en handicappet kvinde og hendes søn. Hun har brug for en, som kan tage op i forlystelserne med sønnen - og det vil jeg da gerne!

 Og selvom Jesper Stavensø Laursen har modtaget så god respons på sit opslag, så mener han slet ikke, at det er så svært at være med.

- Gør det! Spred det, sig det. Spørg din nabo, spørg venner og familie. Hvis du kommer gående, og du ser, at der er en, som har brug for hjælp, så hjælp.

- Vi har hver vores behov for hjælp, og det her er min måde at hjælpe på. 

- jeg har fået så meget positiv respons på noget, som jeg mener alle kan gøre. Alle kan have brug for hjælp og alle kan hjælpe, siger Jesper og slutter:

- Jeg synes, at der skal mere fokus på, at det er okay at spørge efter hjælp.

Jesper Stavensø Laursens virale Facebook-opslag, der er blevet liket af over 2.700 personer indtil videre.
Jesper Stavensø Laursens virale Facebook-opslag, der er blevet liket af over 2.700 personer indtil videre.
Foto: Facebook

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik