Jernporte, betonklodser og kampklædte betjente på festival

Politiet er i et højere alarmberedskab end normalt på dette års Roskilde Festival. Årsagen er de mange seneste terrorangreb i Europa.

Festivalgæsterne på dette års festival skal ikke være bekymrede, hvis de oplever flere betjente og terrorsikrende foranstaltninger.

Sådan lyder det fra Midt- og Vestsjællands Politi, der bekræfter den øgede tilstedeværelse på dette års festival.

quote Vi gør det som en forebyggende indsats mod dem, der vil andre noget ondt.

Martin Bjerregaard, Kommunikationsrådgiver, Midt- og Vestsjællands Politi

- Det kan godt være, det ser lidt voldsomt ud, men man skal ikke blive skræmt af det. Vi gør det som en forebyggende indsats mod dem, der vil andre noget ondt, siger kommunikationsrådgiver Martin Bjerregaard hos Midt- og Vestsjællands Politi til TV 2 Lorry.

På de store indkørselsveje til festivalen står kampklædte betjente med skarpladte maskinpistoler, og de biler, der ikke har et ærinde på pladsen, bliver med det samme afvist.

De biler, der får lov at komme igennem skal efterfølgende køre slalom igennem betonklodser og til sidst lukkes igennem en automatisk jern-gitterport, hvis de skal helt ind på pladsen, og det er der en grund til:

quote 99,99 procent af dem, der kommer her har et ærinde, der ikke generer. Men opgaven for os er at få spotten den ene eller dem, der måtte have ondt i sinde.

Martin Bjerregaard, Kommunikationsrådgiver, Midt- og Vestsjællands Politi

- 99,99 procent af dem, der kommer her har et ærinde, der ikke generer. Men opgaven for os er at få spotten den ene eller dem, der måtte have ondt i sinde, siger Martin Bjerregaard til TV 2 Lorry.

Den øgede indsats fra politiet skyldes flere terrorangreb i Nice, Berlin, Stockholm, London og Manchester, men adskiller sig ikke fra de sikkerhedsforanstaltninger, som politiet foretog under Distortion og til nytårsaften på rådhuspladsen, hvor mange mennesker også var samlet.

- Vi er både synlige og usynlige, men håber selvfølgelig, at foranstaltnignerne kan sikre en god og sikekr festival - og så opfordrer vi folk til at slå alarm med det samme, hvis de ser noget mistænkeligt, siger Martin Bjerregaard.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik