Foto: Bax Lindhardt - Ritzau Scanpix

Ironman indtager byen: Få det trafikale overblik her

Til og med søndag er der IRONMAN-uge i København og Nordsjælland. Det betyder ændringer i trafikken og lukkede veje. Få et trafikalt overblik her.

Flere tusinde hardcore motionister skal cykle, løbe og svømme i København og omegn, når KMD Ironman Copenhagen kulminerer.

Selve KMD Ironman Copenhagen afvikles søndag den 19. august 2018 i København og Nordsjælland, mens KMD 4:18:4 motionstriatlon har foregået siden torsdag omkring Amager Strandpark.

Både Ironman og motionstriatlonet kommer til at give ændringer i trafikken og lukkede veje. 

På kortet herunder kan du se ruten til KMD Ironman søndag den 19. august.

Læs også Flere virksomheder viser flaget og støtter Copenhagen Pride

Trafikale ændringer for motionstriatlon
Bilister, der kører omkring Amager Strandpark, skal allerede være opmærksom på trafikale ændringer fra torsdag.

På kortet nedenfor kan du se hvornår og hvilke veje, der er lukkede, samt forslag til alternativ rute. Det er ikke muligt at krydse ruten, når vejene er lukkede. 

Den røde linje angiver lukket vej, mens lilla linje er forslag til alternativ rute. Foto: kmd4184.dk

Bilister der skal indtil Sundby Sejlklub, Sundvænget Haveforening og Amager Strand HF, skal parkere på eller omkring Ved Amagerbanen og gå over Amager Strandvej.

Porten ved Krimsvej/Tovelillevej vil være åben så beboere til boliger mellem Amager Strandvej og Metroen kan gå den vej.

Hvis du har et ærinde på Benzinøen kan du på kortet herunder se, hvilken rute du kan tage. 

Den røde linje angiver lukket vej, mens grøn linje angiver alternativ rute.  Foto: kmd4184.dk

Trafikale ændringer for IRONMAN 
Fra søndag den 19. august 2018  om morgenen vil flere veje og strækninger være afspærret. På oversigten nedenfor kan du se, hvad de forskellige afspærringer betyder. 

  Foto: eu.ironman.com

Da der både skal løbes og cykles langt, strækker ruten sig op mod Nordsjælland. På det interaktive kort herunder kan du planlægge dig udenom løbet både i København og i Nordsjælland. 

Har du spørgsmål til trafikændringer, kan du ringe på trafikhotlinen

  • åben 14.00-16.00 på hverdage i uge 33
  • åben 18.00-20.00 torsdag og fredag d. 16 og 17. august
  • åben 08.00-12.00 lørdag den 18. august
  • åben søndag den 19. august fra 7.00-17.30
Kilde: eu.ironman.com

Læs også Ironman i Helsingør endte med dansk medalje