Jeppe forlod storbyens trummerum for at blive selvforsynende på landet

Sanseligt. Selv om han egentligt ikke bryder sig om ordet, så er netop sanseligheden den største tilfredsstillelse ved at have rykket livet op med roden og væk fra byen. Mærke jorden under neglene. Og lytte. Virkelig lytte. Til fuglene, der kvidrer. Og til stilheden.

03:08

- I mange år jagtede jeg at blive rigtig god til noget og stige i graderne. I dag jagter jeg en uafhængighedsfølelse, siger Jeppe Just. Video: Anders Fisker

Det er to år siden, at 39-årige Jeppe Just købte et nedlagt landbrug på Møn. Et landbrug, der i dag ser alt andet end nedlagt ud; grønne toppe fra gulerødder, rødbeder og løg pryder køkkenhaven, mens rugmarkerne, der synes livlige i vinden, omkranser gårdens tre længer.

Jeg levede i den trummerum, man hurtigt kommer ind i som småbørnsforældre, hvor man hver aften besvimer dødtræt på sofaen efter halvanden times fjernsyn.

Jeppe Just

Førhen boede Jeppe Just i Holte med sin kæreste og deres fælles barn. Med et velbetalt job og en hund. Indtil han en dag mærkede en følelse snige sig ind på ham. En følelse af, at livet måtte have mere at byde på.

- Jeg følte, at jeg havde gjort alt det, jeg skulle; tage en uddannelse, få jobbet og alt det der. Jeg levede i den trummerum, man hurtigt kommer ind i som småbørnsforældre, hvor man hver aften besvimer dødtræt på sofaen efter halvanden times fjernsyn, siger han.

 

- Det blev næsten som om, at slangen spiste sin egen hale. Vi blev nødt til at løbe stærkt for at betale for det hus, vi havde købt. Og som vi ikke rigtigt havde tid til at være i, fordi vi jo skulle løbe så stærkt for at betale for det. Og så en dag stoppede jeg op og tænkte, om livet ikke havde andet – og mere – at byde på.

Og det var dér, det skete. At han rykkede sit liv op med roden. Solgte huset og sagde jobbet op.

Jeg havde ikke så mange evner, fordi jeg levede et liv, hvor jeg ikke behøvede at kunne ret mange ting selv. Jeg var 20 år før jeg lærte at spejle et æg.

Jeppe Just

I dag underviser han på det lokale gymnasium ved siden af landbruget, men er fast besluttet på at blive helt selvforsynende.

 

 

Startede livet som indebarn

Den drejning, hans liv tog, var bestemt ikke en, der lå i kortene for Jeppe Just. Han er født og opvokset på Østerbro, og var efter eget udsagn et klassisk indebarn, der levede en relativt beskyttet tilværelse:

- Jeg var et indebarn, der spillede computer og så film. Det betyder, at jeg ikke rigtig var udendørs. Og jeg havde ikke så mange evner, fordi jeg levede et liv, hvor jeg ikke behøvede at kunne ret mange ting selv. Jeg var 20 år før jeg lærte at spejle et æg.

 

Senere hen tog Jeppe Just en samfundsvidenskabelig uddannelse fra Roskilde Universitetscenter og fik et job som fuldmægtig i staten. Og i mange år følte han, at han var på den rette hylde. Og at det drev ham, at han hele tiden skulle dygtiggøre sig og avancere.

- I mange år jagtede jeg at blive rigtig god til noget og stige i graderne. Og efter at have gjort det i mange år, fandt jeg ud af, at jeg egentligt har det bedst med at lære en masse små ting. Ikke at specialisere mig, men at kunne lidt af det hele. Og at kunne klare mig selv. I dag jagter jeg en uafhængighedsfølelse.

 

Følg Jeppes vej mod at blive selvforsynende

På Jeppes blog Jordunderneglene.com kan du følge med i, hvordan Jeppes projekt om at blive selvforsynende skrider frem.

 

Man kommer langt med YouTube og et bibliotekskort

Adspurgt, hvad hans ypperste mål er, kommer svaret prompte:

Målet er at få alt mad fra gården. At blive selvforsynende. Og som han selv siger, så gør han det uden at vide noget om, hvordan man gør.

Udfordringen er bare, at jeg stadig render rundt med de her bløde kontorhænder og en ret begrænset viden om, hvad jeg laver.

Jeppe Just

- Jeg begyndte først i en sen alder at interesse mig for naturen og for at være mere udendørs. Det startede med en interesse for jagt, og sidenhen for selvforsyning. Udfordringen er bare, at jeg stadig render rundt med de her bløde kontorhænder og en ret begrænset viden om, hvad jeg laver. Jeg kan ikke dyrke noget, passe dyr eller malke en ko.

Selv om vejen altså kan synes lang, er det tydeligt at mærke, at Jeppe Just er en af de heldige få, der besidder en helt særlig ukuelighed.

- Jeg begår rigtig mange fejl. Og dem har jeg valgt at være meget ærlig omkring, og selv grine af dem. Det er den bedste måde at håndtere det på. Men jeg har sat mig for at lære det. Og med YouTube og et bibliotekskort kommer man rigtig langt, smiler han.

 

Ærter smager bare bedre, når man selv har lavet dem

Selv synes Jeppe dog ikke, at hans levevis er så revolutionerende:

- Jeg synes, det er lidt syret, at jeg bliver interviewet om, at jeg har gjort det her. For jeg tænker, at det ikke er så vildt. Alle kan jo gøre som mig. Det handler bare om at tage en chance.

Og Jeppe Just tog chancen.

Chancen, der bragte ham tættere på alt det, han længtes efter, da han for blot to år siden sad bag skærmen i centraladministrationen.

-  Det er en enorm tilfredsstillelse at stå op og vide, at jeg skal være uden for hele dagen og bruge mine hænder og min krop. Og ikke, som jeg gjorde før, sidde ved en computer 37 timer om ugen. Det lyder ret banalt, men det er en fed følelse. At høre fuglesang, mens jeg slæber et væltet træ, flækker brænde, passer køkkenhave eller fodrer høns.

 

- Det er i virkeligheden de små ting, der betyder noget. De er enormt sanselige. Når jeg høster friske ærter, der lige er plukket, smager de bare lidt bedre end dem, jeg plejede at købe i supermarkedet. Det er ikke altid, at andre mennesker kan smage det. Men for mig er der kæmpe forskel. Fordi det er min. Jeg har lavet den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik