Drop in-vielse: ''Jeg skulle beslutte mig inden for fire dage''

Hornbæk kirke åbnede dørene for par, der var klar på et hurtigt ja til hinanden til Danmarks første drop in-vielser.

Det behøvede ikke den store planlægning at sige ja til hinanden i Hornbæk Kirke fredag. 

Som noget helt nyt åbnede kirken nemlig for drop in-vielser, hvor par kunne komme ind fra gaden og få en lyn-vielse af kirkens præst. 

Et af de par, der tog en hurtig beslutning var Robert Jensen og Pinar Kofod. 

- Det var vores kollega, der havde set det i TV 2 Lorry i søndags, hvor I fortalte om det. Og så bliver jeg 50 i morgen, og så synes det åbenlyst, at man godt kunne slå det hele sammen, fortæller Robert Jensen til TV2 Lorry.

Og så skulle Pinar Kofod, der nu er Robert Jensens hustru tage en hurtig beslutning. 

- Jeg blev jo nervøs, det var ikke lige noget, jeg forventede. Jeg skulle beslutte mig inden for fire dage, fortæller Pinar Kofoed, da TV 2 Lorry møder parret foran kirken efter vielsen.  

 
 
Foto: TV 2 Kosmopol

Et bryllup uden dikkedarer

Det er i forbindelse med Kulturnatten i Hornbæk, at kirken har valgt at åbne op for det lidt usædvanlige tilbud. 

- Vi havde en fornemmelse af, at der var en vis efterspørgsel efter en anden type bryllupper, end det klassiske prinsessebryllup. At der var nogen, der gerne ville giftes i kirken, men have det skåret helt ind til benet, fortæller Rasmus Markussen, der er én af de fire præster, som står for vielserne på dagen. 

Han fortæller, at der har været en ganske overvældende opbakning til initiativet. Og det virker da også som om, der er mere travlt end normalt, i kirken i Hornbæk. 

På blot en halv time, var der planlagt hele ni vielser. 

Selvom bryllupper normalt er noget, der planlægges lang tid i forvejen, så var der i dag rig mulighed for at holde det helt spontant. 

- Vi skal ned og spise hernede på Strandvejen, fortæller Robert Jensen, der blev viet i dag. 

- Det var det eneste sted i byen, hvor man lige kunne få en plads, fortæller han. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik