"Jeg håber mit løb kan give mig et nyt hjerte"

Den 22-årige paralympiske sprinter Noa Bak-Pedersen har fik nyt hjerte som 3-årig. Et transplanteret hjerte lever i gennemsnit 15 år. Noa har haft sit i 19.

Noa Bak-Pedersen fra Høje-Taastrup er hjertetransplanteret og sprinter

Jeg er ikke bange for døden. Det er også derfor, jeg tør sprinte, siger Noa Bak-Pedersen.

Meget i Noa Bak Petersens liv går meget hurtigt. Han har løbet 100 meter på 12,88.

- Det er nul til 100 - Duf! siger han. 

Jeg er ikke bange for døden. Det er også derfor, jeg tør sprinte

Noa Bak-Pedersen, paraolympisk sprinter

Da han krydsede målstregen var tiden den 27. bedste i verden i hans klasse. Hele Noas liv afhænger på flere måder af hans løb.

- Min læge frarådede mig faktisk at starte til sprint, for når dine nervetråde rundt om hjertet er cuttet over, så kræver det faktisk noget af et hjerte, siger Noa Bak-Pedersen til TV 2 Lorry. 

 

00:27

Noa Bak-Pedersen har løbet 100 meter på 12.88. Det var verdens 27. bedste tid i hans klasse/Privat video

Luk video

 

I øjeblikket kæmper han for at komme med til Para EM i Berlin august. Men sådan har det ikke altid været han er født med en hjertefejl og da han var to blev hans tilstand pludselig forværret.

- Der fik jeg to blodpropper, siger den 22 årige atlet. 

 

- Min læge frarådede mig faktisk at starte til sprint, for når dine nervetråde rundt om hjertet er cuttet over, så kræver det faktisk noget af et hjerte.

Noa Bak-Pedersen, paraolympisk sprinter

Men kan kom ikke på listen til en hjertetransplantation – lægerne troede ikke han ville overleve. Noas forældre havde ingen ide om at deres lille dreng en dag ville løbe store mesterskaber.

- Jeg stillede engang min far det spørgsmål. Han sagde:  Nej Noa, du var en grøntsag, siger Noa Bak-Pedersen til TV 2 Lorry. 

 

Noas forældre havde ikke regnet med, at han ville løbe store konkurrencer. Hans tilstand var meget alvorlig, da han var lille/Privatfoto

 

Men Noa gjorde de dystre diagnoser til skamme og kom på modtagerlisten til et nyt hjerte. Det fik han som treårig.

 

Noa fik et nyt hjerte, da han var tre år gammel/Privatfoto

 

- Jeg har mødt rigtig meget modstand, der har jeg ligesom erkendt, at jeg skal leve livet imens jeg har det, siger han. 

Trods nedsat indlæring og spastiske lammelser i venstre side fik Noa - mod lægernes forventing - kæmpet sig på benene. Så meget, at han kunne begynde at spille fodbold.

- I starten var jeg så svag, at jeg spillede med en badebold, fordi jeg ikke havde kræfter til at skyde den op i luften, siger han. 

 

Da Noa var lille var han så svag, at han måtte spille fodbold med en badebold. Men som 18-årig kom han på spastikernes landshold/Privatfoto

 

Som 18-årig kom han på spastikernes fodboldlandshold. På studietur løb han om kap med sine klassekammerater. Han løb så stærkt, at han fandt den nye disciplin sprint som han nu bruger ca 15 timer om ugen på.

- Det betyder meget. Det er med til at definere hvem jeg er, siger den lynhurtige atlet. 

 

Noa er på det paraolympiske landshold i disciplinerne 100 og 200 meter løb.

 

Fodbolden er lagt på hylden. Al fokus går til 100 og 200 meterløbene, som er Noas konkurrencediscipliner på Det paraolympiske atletiklandshold.

- Når jeg løber sådan føler jeg mig beast! Jeg mener jeg føler mig lidt sej, siger den unge spriner med et grin.

 

00:14

Noa Bak-Pedersen har netop været i for at løbe.

Luk video

 

Ved siden af sporten arbejder han i Meny. Hans chef er imponeret over hans gå-på mod.

- Noa er en god kollega, han er livsglad og vil rigtig gerne. Han møder altid glad op på arbejde, siger Niels Hjermind, som er købmand i Meny i Karlslunde, hvor Noa Bak-Pedersen arbejder.

 

- Som hjertetransplanteret siger man, at man i gennemsnit har 15 år. Jeg har haft mit nye hjerte i 19 år nu

Noa Bak-Pedersen, paraolympisk sprinter

Noa tror på Gud.

- Jeg tror på, at jeg har en gud, en familie og nogen venner, der elsker mig for det jeg er. Ikke det jeg kan eller det jeg gør.  Det har også gjort, at når jeg har mødt de hrde slag, så har jeg haft nogen, jeg kunne gå til mine nederlag med, siger Noa Bak-Pedersen til TV 2 Lorry 

 

Noa har vundet adskillige medaljer i internationale konkurrencer

 

Noas afklarede forhold til døden hænger nok også sammen med at hans liv faktisk går lidt hurtigere end flestes.

- Som hjertetransplanteret siger man, at man i gennemsnit har 15 år.

Noa har nu haft sit transplanterede hjerte i 19 år.

-  Det kan måske også være lidt skræmmende, men det betyder også, at man ikke bare tager noget for givet. Jeg skal leve hver dag jeg har og være der for min næste, siger han. 

 

08:12

Klik på billedet herover og se vores porttræt af Noa Bak-Pedersen

Luk video

- Hvem ved....Måske har jeg en bedre chance for at få et nyt hjerte, fordi jeg har en god form....hvem ved. 

Noa Bak-Pedersen, paraolympisk sprinter

Indtil videre slår Noas hjerte uden problemer – hvis de kommer kan han komme på venteliste til et nyt. Sporten har hjulpet Noa til et bedre liv. Han håber at den også en dag kan hjælpe med at gøre det længere.

- Hvem ved måske har jeg en bedre chance for at få et nyt hjerte, hvis jeg får en god form, hvem ved, siger den 22 årige sprinter. 

 

Læs også Medaljehøst: Sociale medier har fået handicap-sport til at blomstre

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret