"Jeg går for Grace": Spejdere samler ind i kræftsyg kammerats navn

En flok spejdere gik på gaden og samlede et stort beløb ind til Kræftens Bekæmpelse.

”Jeg går for Grace”.

Et skilt med denne tekst sad søndag på trøjen af 45 grønne pigespejdere, mens de gik til indsamling for Kræftens Bekæmpelse. 

Spejdere har nemlig hinandens ryg i medgang og modgang, og Grace er navnet på deres jævnaldrende kammerat, der for en uge siden fik konstateret leukæmi.

Med historien om hende fik de indsamlet mere end 17.000 kroner.

”Jeg går for Grace” stod der på uniformerne, da en flok spejdere samlede ind til Kræftens Bekæmpelse.
”Jeg går for Grace” stod der på uniformerne, da en flok spejdere samlede ind til Kræftens Bekæmpelse.
Foto: TV 2 Kosmopol

"Det hjælper ikke at være ked af det"

quote Det gør jo ikke en forskel for Grace at være ked af det. Så derfor er det oplagt at gå i stedet for og støtte på en anden måde.

Bjørk Bloch-Rose, De grønne pigespejdere, Skt. Jakob

To af de spejdere, der gik med, var Kirstine og Bjørk.

Årsagen var ganske simpel:

- Man gør en forskel, og man hjælper til, så man føler, at man kan bruges til noget: At hjælpe og støtte Grace, siger Kirstine Ragn Jensen.

- Det gør jo ikke en forskel for Grace at være ked af det, tilføjer Bjørk Bloch-Rose.

- Så derfor er det oplagt at gå i stedet for og støtte på en anden måde.

Spejderne har også lavet et støtte-site, kaldet "Vi går for Grace". Her er der samlet lidt over 3.000 kroner ind.

I alt gik flere end 25.000 frivillige i hele Danmark søndag fra dør til dør for at samle ind ved Kræftens Bekæmpelses årlige landsindsamling.

Her indsamlede de 32,4 millioner kroner i bøsser, via mobiltelefoner og i donationer fra erhvervslivet.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik