Foto: Jeanette Ottesen / Foto: Mads Stahlschmidt

Jeanette Ottesen vinder EM-sølv i butterfly

Den danske svømmer hentede sin anden medalje ved EM på kortbane, da hun vandt sølv i 100 meter butterfly.

Svømmeren Jeanette Ottesen sikrede søndag Danmark den anden medalje ved EM på kortbane i svømning i Israel.

Det stod klart, da danskeren i finalen i 100 meter butterfly vandt EM-sølv.

Jeanette Ottesen svømmede i tiden 55,68 sekunder, og det rakte til andenpladsen efter svenske Sarah Sjöström, som vandt guld i tiden 55,03 sekunder.

Den 27-årige topsvømmer fra Lyngby vandt torsdag EM-sølv i 50 meter butterfly, og hun svømmer senere søndag finale i 50 meter fri.

Opdateret 17.45: Jeanette Ottesen vandt bronze i 50 meter fri. Hun svømmede i tiden 23,94 sekunder.