Jarlov: Chefen blåstempler hans Uber-ture

Justitsminister Søren Pape Poulsen vil ikke blande sig i partifællens kørsel med Uber

Chauførerne har fået dom for, at det er ulovligt, når de kører for kørselstjenesten Uber. Og der er rejst tiltale mod firmaet for at medvirke til, at chaufførerne bryder taxiloven, når de samler passagerer op.

Men det får ikke det konservative folketingsmedlem Rasmus Jarlov til at ryste på hånden, når han griber mobilen for at bestille transport - hans fingre finder Uber-appen, og kort efter sætter han sig ind på bagsædet.

Og det må han ifølge den konservative chef, justitsminister Søren Pape Poulsen gerne blive ved med.

- Det er som udgangspunkt ikke ulovligt at være passager i en Uber-vogn, og det er det, jeg skal forholde mig til som justitsminister, siger Pape i folketingssalen, hvor ministrene onsdag svarer på spørgsmål.

Rasmus Jarlov har flere gange meddelt på de sociale medier, at han støtter Uber.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik