Jane fra Café Viking støtter Ali: "Nu skal politiet hjælpe ham"

Den 19-årige bager- og restaurantejer i Tingbjerg Ali Parnian fik smadret sin butik, da han nægtede at betale beskyttelsespenge. Nu står caféejer frem og støtter.

quote Jeg synes, det er fantastisk, at han har gjort det. Det skal han have stor ros for

Jane Pedersen, ejer af Café Viking

- Jeg synes, det er fantastisk, at han har gjort det. Det skal han have stor ros for. Det har han min fulde opbakning til - det er godt, at der er nogen, der står frem.

- Nu skal han bare have hjælp. Det har han krav på, så andre tør stå frem.

Sådan lyder den umiddelbare reaktion fra caféejeren Jane Pedersen, der selv har oplevet grov chikane, trusler og hærværk som ejer af Café Viking.

Reaktionen kommer i kølvandet på fortællingen om Ali Parnian, der nægter at betale beskyttelsespenge for at undgå hærværk og raseren mod hans bageri og restaurant 'Kaj Bageri' i Tingbjerg i det nordlige København.

Angiveligt fordi han nægter, er hans butik flere gange blevet udsat for groft hærværk. Senest natten til søndag hvor alle vinduer blev smadret.

I lørdags brød fem mænd imidlertid ind på restauranten, hvor spisende gæster måtte flygte, mens hele butikken blev raseret.

Her ses de fem maskerede mænd hærge Ali Parnians bageri og restaurant i Tingbjerg

Politibeskyttelse er nødvendigt

Ifølge Jane Pedersen har politiet nu et stort ansvar for at beskytte den kun 19-årige ejer, så han ikke oplever noget lignende igen.

- Nu må politiet være der hver dag og hele tiden for at hjælpe ham, siger Jane Pedersen til TV 2 Lorry.

Jane Pedersen blev et kendt ansigt som 'Mor Jane' i 2012, da hun stillede sig i mediernes søgelys og fortalte om barske afpresningsmetoder og groft hærværk.

I stedet gik hun rettens vej og fik sat en blot 19-årig mand, der var medlem af banden Brothas, bag tremmer i otte måneder. 

- Politiet må tage det seriøst, allerede når man anmelder det, så flere står frem. Jeg fik først hjælp, da jeg stod frem i pressen. Så politiet og politikerne skal komme ind i kampen, siger Jane Pedersen til TV 2 Lorry og tilføjer:

- Man kan godt forstå, at folk holder kæft. De ved nøjagtig, hvor du bor. Det har de undersøgt. De ved, om du har børn, og hvor de går i skole.

quote Jeg vil gøre det til enhver tid. Det skal man altid

Jane Pedersen, ejer af Café Viking

Siden dommen mod den 19-årige har Jane Pedersen ikke oplevet problemer med hverken hærværk eller trusler om beskyttelsespenge. Hun kæmpede kampen og vandt - og håber, at Ali vinder. Selv ville hun gøre det hele om igen.

- Jeg vil gøre det til enhver tid. Det skal man altid, siger Jane til TV 2 Lorry.

- Jeg har ikke haft problemer siden da. Jeg kan også gå på gaden, men jeg kigger mig da over skulderen, som jeg aldrig har gjort før, siger hun. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik