Jan kan næsten ikke trække vejret: Alligevel parkeres han i ressourceforløb

Jan Larsen har mere end svært ved at trække vejret selv. Alligevel kan han ikke få førtidspension. Han bliver i stedet trukket igennem flere forløb hos et privat firma.

50-årige Jan Larsen har kun cirka 20 procent af sin lungefunktion tilbage.

Udover lungelidelsen KOL, er han opereret flere gange i ryggen på grund af diskusprolaps. Han har nedsat hjertefunktion, lider af knogleskørhed og er konstant smerteplaget.

Hans helbred er så dårligt, at hans egen læge i et brev til Københavns Kommune skriver, at Jan Larsen skal førtidspensioneres, da hans arbejdsevne er varig nedsat til det ubetydelige.

Jan Larsen bor i en ældrebolig i Sundparken på Amager.
Jan Larsen bor i en ældrebolig i Sundparken på Amager.
Foto: TV 2 Kosmopol

På trods af Jan Larsens dårlige helbred blev han sidste år henvist til et treårigt ressourceforløb med det overordnede formål at få ham tilbage i fuld eller delvis beskæftigelse.

quote Jeg skulle lægge klude sammen. Og så skulle jeg sortere og skrælle kartofler.

Jan Larsen

Men Jan larsen ville ikke engang ansætte sig selv, hvis han var arbejdsgiver.

- Nej, jeg ville nok tænke mig om en ekstra gang, inden jeg ansatte sådan en mand, siger Jan Larsen, da TV 2 Lorry møder ham i hans ældrebolig i Sundparken på Amager.

Københavns Retshjælp mener heller ikke, at det giver mening at Jan Larsen fortsætter i ressourceforløbet.
Københavns Retshjælp mener heller ikke, at det giver mening at Jan Larsen fortsætter i ressourceforløbet.
Foto: TV 2 Kosmopol

Jan Larsen har arbejdet siden han var 15 år gammel. Blandt andet var han ansat 25 år i Postdanmark, men blev afskediget efter omstruktureringer i 2012.

I forbindelse med hans nuværende ressourceforløb har jobcenteret to gange visiteret ham til udredningsforløb hos det private beskæftigelsesfirma Plan og handling, som har testet hans funktionsevne.

- Jeg skulle lægge klude sammen. Og så skulle jeg sortere og skrælle kartofler, siger Jan Larsen.

"Giver ingen mening"

Hverken firmaet Plan og handling eller Københavns Kommune har ønsket at oplyse, hvad forløbene hos det private firma koster. Men Jan Larsen mener ikke, forløbet har bragt ham tættere på arbejdsmarkedet 

- Hvis det gav mening, så var det jo fint nok. Men når det ikke giver mening, så er det jo bare spild af skatteborgernes penge, som kunne være brugt mere fornuftigt et andet sted.

Jan Larsen må flere gange afbryde interviewet, fordi han får voldsomme hosteanfald. 
Jan Larsen må flere gange afbryde interviewet, fordi han får voldsomme hosteanfald. 
Foto: TV 2 Kosmopol

Københavns Retshjælp mener heller ikke, at det giver mening at Jan Larsen fortsætter i ressourceforløbet. I april skriver de til Københavns Kommune.

I brevet opfordrer retshjælpen kommunen til at stoppe det bevilligede forløb hos Plan og Handling øjeblikkeligt, og at Jan Larsen indstilles til en førtidspension. 

Jan betaler næsten selv sit ressourceforløb

Det koster i øjeblikket ikke meget for Københavns Kommune at have Jan Larsen kørende på en ressourceforløbsydelse på 14.808 brutto om måneden.

Denne ydelse modregnes nemlig af hans tjenestemandspension fra Postdanmark, som lyder på 11.351 kroner om måneden.

 
 
Foto: TV 2 Kosmopol

Dermed udbetaler det offentlige i øjeblikket reelt set kun 3.457 kroner om måneden til Jan Larsen. En enlig førtidspensionist modtager 18.642 kroner før skat.

TV 2 Lorry har forgæves forsøgt at få en kommentar fra både Plan og Handling - og fra Københavns Kommune. 

Men beskæftigelsesborgmester Cecilia Lonning Skovgaard er på ferie - og forvaltningen siger til os, at de ikke kommenterer på personsager.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik