Jagtvej 69 snart solgt

En af de mest omdiskuterede grunde i København er tilsyneladende ved at blive solgt. Ifølge P4 Københavns oplysninger forhandles der lige nu om Jagtvej 69.

Adressen Jagtvej 69 har ligget som en tom grund, siden Ungdomshuset blev revet ned i 2007.

Grunden har længe været til salg, uden at der kunne findes en køber, men nu skulle der være en afklaring om grundens fremtid på vej.

Det bekræfter direktøren for investeringsselskabet Ventureinstituttet A/S Dines Dueholm, der som den største panthaver på grunden er direkte involveret i salget af Jagtvej 69. Ejendommen ejes af det religiøse fællesskab Faderhuset.

Nedslag i prisen
Der arbejdes i øjeblikket med flere alternativer for fremtiden på den berømte adresse, men Ventureinstituttet regner med at få et underskud på sine investeringer.

Grunden har tidligere været vurderet til en pris mellem 10 og 20 millioner kroner, men Dines Dueholm kalder nu de beløb for urealistiske, specielt på grund af finanskrisen, men også på grund af adressens historie.

Der kommer en afklaring om Jagtvej 69 indenfor to måneder.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik