Arkivfoto Foto: Lorry

Ja til madordninger i Roskilde

9 ud af 63 daginstitutioner i Roskilde Kommune har valgt at stå uden for den kommunale madordning. Det blev resultatet af afstemningen blandt alle institutionernes forældre, som sluttede fredag, skriver DAGBLADET Roskilde.

28 institutioner har stemt om madordningen for første gang, og de sagde alle ja. 35 har fået mulighed for at stemme om, fordi taksterne er fordoblet siden afstemningen i april.

Tre af de institutioner, der sagde ja til maden sidste gang, har stemt nej denne gang. Ingen af de institutioner, der sagde nej til madordningen sidste gang, har ændret mening.

 Formand for Skole- og Børneudvalget Henrik Stougaard (SF) er glad for, at så få har meldt fra. Men han er bekymret for de ni, der har gjort det.

- Jeg tror, at det store flertal af de forældre, der har stemt ja, har en pointe i, at sådan vil de fleste andre forældre også vælge. Pengene følger jo barnet, så institutionerne overlever ikke, hvis forældrene ikke vælger at få deres børn i institutionen, siger udvalgsformanden.

Han understreger, at der tidligst om et år kan blive tale om en ny afstemning for dem, der har sagt nej.