Iværksætter-fyre har vasket 500 tons: Vasketøj er en "livsstilsting"

Tre unge mænd var trætte af tøjvask. I stedet for at lade det blive ved irritationen startede de firmaet "Washa", der vasker tøj for andre. Det er blevet en stor succes.

Det startede ganske ydmygt i Jannick Christensens lejlighed.

Her vaskede han, Max Børglum Stripp og Karim M’Barek alt vasketøjet selv. Der var gennemtræk i lejligheden og tørrestativer over det hele. Men deres nystartede firma "Washa" skulle passes.

Det er nu 500 tons vasketøj siden - og i dag ser det en del anderledes ud for vaskefirmaet:

På fire år er Washa gået fra en månedlig omsætning på 75.000 til 1,2 millioner kroner. Og selve vasken er rykket ind i det gamle Delfin Vask på Kirstinehøj i Kastrup.

Det skriver Amager Bladet. 

Fra barndomsvenner til forretningspartnere

quote Jeg arbejdede en del, og når jeg så skulle vaske om aftenen, var alle de gode vasketider taget.

Karim M’Barek, stifter, medejer og direktør hos Washa

De tre unge mænd kender hinanden som barndomsvenner fra Taastrup.

For fire år siden nåede de til et punkt, hvor de var godt trætte af at vaske tøj.

- Jeg arbejdede en del, og når jeg så skulle vaske om aftenen, var alle de gode vasketider taget. Så tog jeg ned på et renseri og spurgte, om de kunne vaske for mig. Men 800 kroner for en pose var lidt halv-pebret, fortæller Karim M’Barek til Amager Bladet.

De tænkte, at andre nok havde det på samme måde. Derfor tog de sagen i egen hånd og skabte onlinevirksomhed Washa, som henter, vasker, renser og leverer vasketøj.

De fik ret i deres antagelse.

2014: Allerede en succes

TV 2 Lorry besøgte de tre opfindsomme unge mænd ti måneder inde i deres vaskeeventyr.

Dengang havde de allerede opnået 3500 brugere og var fulde af gåpåmod:

 

Pris og kapital-indsprøjtninger

WASHA

Prisen ligger på 259 kroner for vask og sammenlægning af syv kilo tøj og normalt er ekspeditionstiden 24 timer. Er det en hastesag kan det dog også godt gøres hurtigere.

Siden da er det gået stærkt.

I 2015 deltog de i DR’s TV-program ”Løvens Hule”, hvor Hummel-ejer, Christian Stadil, Just-Eat-stifter Jesper Buch og iværksætter Tommy Ahlers gav Washa en indsprøjtning på 1,5 millioner kroner.

To år senere vandt de IVÆKSTprisen, som hylder iværksættere, i kategorien ”Årets Startup”.

Der er også kommet endnu en medejer, Frederik Zacchi, til. Og i dag har Washa 35 medarbejdere og et samarbejde med en af Danmarks største vaskerivirksomheder Berendsen, som af to omgange har skudt millionbeløb i deres forretning.

Vask kræver tillid

quote Vi vidste ikke, hvor stort det ville blive, men vi vidste, at der var et marked for det.

Karim M’Barek, stifter, medejer og direktør hos Washa

Nu har de rundet 80.000 kunder i Storkøbenhavn, som både tæller private og virksomheder.

- Vi vidste ikke, hvor stort det ville blive, men vi vidste, at der var et marked for det. I hvert fald på renseri-delen, siger den nu 26-årige Karim M’Berek til Amager Bladet, og fortsætter:

- I forhold til vasketøj er det mere en livsstilsting. Folk er jo vant til at vaske selv, og der er mere tillid involveret i det. Det kan være en T-shirt fra Roskilde Festival, som har stor affektionsværdi, som der skal passes på, så det går vi vildt op i.

Deres vaskekoncept har også taget sine første skridt i Sverige. Nu er drømmen Europa og USA.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik