Italienere skal bygge supersygehus

Byggeriet løber op i to milliarder kroner, oplyser Region Sjælland.

Et italiensk konsortium skal stå for hovedbyggeriet af 110.000 m2 senge- og behandlingsbygninger på Sjællands Universitetshospital i Køge. Opgaven løber op i to milliarder kroner, oplyser Region Sjælland. Det skriver DAGBLADET Køge.

I alt fire konsortier - to danske og to italienske - var med i opløbet. Men ifølge regionen var det italienske bud fra Itinera og partneren CMB "klart bedst".

Regionsrådsformand Heino Knudsen (S) glæder sig over, at Region Sjællands borgere får deres eget universitetshospital.

- Universitetshospitalet bliver Region Sjællands centrum for forskning, uddannelse og specialiseret behandling af for eksempel kræft, hjertesygdom og anden specialiseret behandling. Alle patienter får enestuer med mulighed for overnatning for pårørende, siger han.

Byggeriet af supersygehuset i Køge er det tredje store sygehusbyggeri på dansk jord, hvor Itinera er med i vinderkonsortiet.

Selskabet er dog også uforvarende fedtet ind i skandalen om byggeriet af en ny Storstrømsbro, da de to andre partnere i det konsortium begge er anklaget for korruption og bestikkelse i hjemlandet.

Itinera står derimod ikke på de italienske myndigheders antimafia-liste.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik