Islandsk model tæt på nedsmeltning

De islandske investorer er nu på et kraftigt tilbagetog efter at have indledt indrykningen i Danmark med købet af Magasin for knap fire år siden. Flere eksperter ser den islandske forretningsmodel som meget skrøbelig i øjeblikket med investeringer i nødlidende sektorer som luftfart, butikker og ejendomme, skriver dagbladet Børsen.

Og godt nok var det
danskeren Morten Lund, der søndag aften officielt trykkede på
stop-knappen på Nyhedsavisen, men projektet var sat i søen
halvandet år før af islandske Baugur.

Styrken og svagheden ved
den islandske forretningsmodel er en tæt sammenhængende
erhvervskultur, hvor banker og virksomheder står tæt sammen.
Klarer de islandske investorer sig skidt, er det i sidste ende
bankerne, der står tilbage med regningen.

»De islandske banker er
under pres, hvilket skyldes den stigende rente og faldet i
værdien af aktiver,« siger senior director Paul Rawkins fra
Fitch Ratings, i London til Børsen.Fitch har senest nedjusteret
sin kreditvurdering af den islandske økonomi til A+ med negative
udsigter fra tidligere AA-.

Han anser de islandske banker for at
være i en kritisk situation netop nu, og så er der hele
spørgsmålet om refinansiering af en stor lånebeholdning til
næste år.»Jo længere kreditkrisen varer, desto værre bliver det
for bankerne.

De er i en svær position,« fortsætter Paul
Rawkins.Fra dansk side er der også bekymrede miner.»Hvis nu en
af bankerne kollapser, hvad vil der så ske med de andre?. Det
virker meget sandsynligt, at man så ville få et systemkollaps,
hvor de røg på stribe alle sammen.

Så ville mange virksomheder,
der er finansieret af bankerne, også hurtigt ryge. Den
systemiske risiko er meget stor,« siger professor ved institut
for international økonomi og virksomhedsledelse på CBS Steen
Thomsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik