Ishøj bag ultimatum til internetudbyder

Politikere giver internetudbyder frist på otte uger til at levere de hastigheder, der er aftalt.

En frist på otte uger til at rette fejl og mangler. Det er, hvad Ishøj byråd giver internetudbyderen Kabelplus. Særlige internetforbindelser med gigahastigheder på 1000/1000 Mbit/s mener byrådet, er skrevet ind i kontrakten, men de hastigheder tilbyder internetudbyderen slet ikke i dag.

4. december blev emnet drøftet på et byrådsmøde i Ishøj. Her er byrådet ikke enig i Kabelplus’ udmelding til brugerne om, at der i kontrakten er taget forbehold for en situation, hvor Kabelplus kun kan levere en hastighed på 1000/100 Mbit/s i stedet for de lovede 1000/1000 Mbit/s, når det nye modem er klar.

-Det er ikke i orden, at Kabelplus ikke kan tilbyde fællesantennens brugere internet med gigahastighed, som de ellers var stillet i udsigt. Det er heller ikke i orden, at dokumentationen enkelte steder er mangelfuld. Det skal der rettes op på, og det får Kabelplus nu otte uger til at sørge for. Sker det ikke, har vi mulighed for at ophæve kontrakten, siger Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp.

Byrådet har hermed besluttet at følge sin advokats anbefaling ved at give Kabelplus en frist på otte uger til at rette fejl i dokumentationen, installere modems hos brugerne af anlægget, og sikre at modems og anlæg herefter lever op til de aftaler, der er indgået mellem kommunen og Kabelplus.

TV 2 Lorry har  været i kontakt med Kabelplus i dag, og her lover direktør Kenneth Christensen, at der kommer styr på forholdene. Han understreger, at infrastrukturen godt kan klare internet med gigahastighed for dem, som måtte ønske det.

-I dag har vi modtaget modem, som kan køre med den højere hastighed. Vi vil først afprøve dem hos 20 udvalgte kunder, for at se hvordan systemet reagerer, før vi tilbyder det til alle. Men vi forventer at kunne overholde fristen, siger direktør Kenneth Christensen fra Kabelplus.

Afhængig af omstændighederne kan kommunen kræve, at Kabelplus skal betale dagbøder for hver arbejdsdag, der går, hvor fristen ikke er overholdt. Når de otte uger er gået, vil byrådet tage stilling om opgraderingen og renoveringen kan godkendes.

Se indslaget om politikernes krav her:

 

KabelPlus er endnu engang kommet i vælten som internet- og TV udbyder i Ishøj.

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Bengt Holst

Forsvarede offentlig aflivning af giraf - nu stopper Zoo-direktør efter 37 år

Lars Weiss

Aflyser alt: Københavns overborgmester tvunget i isolation

fakkeloptog peter bangs vej

Borgere går fakkeloptog for at mindes trafikdræbt femårig

lise nør

Lise Nørgaard modtager statslig hæderspris som 103-årig

Ishøj

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere