Ironman skydes i gang med gratis løb og trafikbøvl resten af ugen

Søndag afholdes KMD Ironman i København, men allerede onsdag står arrangørerne bag et gratis motionsløb, hvor alle kan deltage.

Hvis en 3,8 kilometer svømmetur i åbent hav efterfulgt af en 180 kilometer cykeltur og et maratonløb virker som en lidt for stor mundfuld, så er ironman nok ikke noget for dig.

For det er distancerne når det tiende KMD Ironman løber af stablen i København søndag.

Derfor kan du alligevel godt få lov til at deltage i de aktive dage op til, for allerede onsdag aften står arrangørerne for et ganske gratis motionsløb, hvor alle er velkomne til at deltage.

- Det er blevet en god tradition, at vi starter IRONMAN-ugen med et stort motionsarrangement, hvor deltagere fra hele verden og københavnere mødes til en hyggelig løbetur i Indre by, siger Mads Meincke, der er direktør for IRONMAN Danmark.

Onsdag har alle mulighed for at deltage i et gratis motionsløb.
Onsdag har alle mulighed for at deltage i et gratis motionsløb.
Foto: Simon Skipper - Scanpix

Startskuddet går klokken 18.00 på havnefronten ved Nationalbanken, hvor der også vil være både musik og aktiviteter.

Trafikale udfordringer

I løbet af ugen vil mere en 10.000 personer deltage i de forskellige triatlon-distancer og op mod 200.000 vil deltage som tilskuere.

Derudover vil dele København og cykelruten, der går nord for København også blive spærret af.

Det kan føre til omfattende trafikale ændringer, hvor trafikanter skal forberede sig på omkørsler og længere rejsetid. Det gælder særligt i områderne omkring Amager, Indre by, Østerbro, Lyngby, Hellerup og flere kommuner nord for hovedstaden.

Råd til at klare trafikken under KMD Ironman

  • Benyt offentligtransport, men orienter dig om ændringer på Rejseplanen eller DOT.
  • Tjek trafikinformationen, inden du kører hjemmefra.
  • Hør trafikradio.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik