Ironman giver trafikkaos: Disse veje spærres af

Ironman søndag bliver en fest for deltagerne og tilskuerne, men et helvede for trafikanterne. Her kan du få overblikket over trafiksituationen søndag.

Søndag skal 9.000 triatleter presse sig selv til det yderste, når de skal svømme 3,8 kilometer, derefter cykle 180 kilometer og til sidst løbe et marathon.

Det såkaldte Ironman bliver en hård omgang, og det kræver plads - meget plads. Derfor vil trafikanterne i København og flere kommuner i Nordsjælland kunne mærke det. 

Triatleterne skal svømme 3,8 kilometer ved Amager Strandpark søndag. 
Triatleterne skal svømme 3,8 kilometer ved Amager Strandpark søndag. 
Foto: Bax Lindhardt - Scanpix

Den lange svømmetur foregår på Amager Strandpark. Derfra cykles der nordpå igennem Nordsjælland. Ironman anbefaler Geels Bakke i Holte og Jægersborgvej/Tranegårdsvej, som de bedste tilskuerspots. På Slotsholmegade i København hopper triatleterne i løbeskoene og fortsætter ud på et marathon.

Flere store veje vil blive spærret søndag, hvor sportseventet finder sted.

TV 2 Lorry vil prøve at hjælpe dig til at undgå kaos ved at guide dig til de veje, du skal undgå:

(Nogle veje vil kun være spærret i den ene side. De er ikke nævnt her, men kan ses på kortet nederst i artiklen.) 

Disse veje er helt spærrede i løbet af søndagen:

I København:
  • Christians Brygge og Niels Juels Gade fra Vester Voldgade til Holbergsgade.
  • Havnegade fra Niels Juels Gade, der fortsætter til Nyhavn.
  • Nyhavn fra Havnegade til Holbergsgade
  • Nyhavnsbroen og Toldbodgade
  • Del af Sank Annæ Pl.
  • Amaliegade fra Toldbodgade til Esplanaden.
  • Esplanaden fra Bredgade til Amaliegade.
  • Langeliniebro
  • Østbanegade fra Århusgade til Langeliniebro
  • Århusgade - det stykke der krydser skinnerne.
  • Strandvænget, Strandpromenaden og over Strandøre.
I Gentofte:
  • Trangårdsvej fra Strandvejen til Taffelbays Alle
I Lyngby:
  • Lyngbyvej fra Christian X's Allé og frem til påkørsler og afkørsler til Lyngby Motorvejen.
I Fredensborg: 
  • Fredtoftevej fra Gunderødvej til Avderødvej

Tak til trafikofrene for Ironman

Kommunikationschef for Ironman, Frej Elbæk Schjeldal, siger tak til alle de mennesker, der ufrivilligt er påvirket af Ironman:

- Vi vil gerne sige tak til alle dem, der har triatleter på cykler eller løbere ude foran deres vindue, eller folk der oplever, at de får længere til framiliefest eller arbejde. Vi ved godt, at selvom der er 200.00 tilskuere, så bor der endnu flere i regionen, siger han. 

Frej Elbæk Schjeldal råder trafikanter til allerede nu at orientere sig om de spærrede veje i trafikken. Så slipper de måske for at sidde i kø.

Selvom det måske lyder uoverskueligt, er der flere steder på ruten, hvor man kan krydse.

Her kan du krydse ruten:

I København:
  • Børsgade og Knippelsbro
I Gentofte:
  • Ermelundsvej, der krydser Smakkegårdsvej
I Lyngby:
  • Virumvej og Kongevejen, der krydser 201.
  • Hummetoftvej og Skovbrynet, der krydser 201.
  • Buddingevej og Lyngby Torv, der krydser 201.
  • Motorring 3 omkring afkørsel 17. 
I Rudersdal: 
  • Kajerødvej, der krydser Birkerød Kongevej
  • Ravnsnæsvej, der krydser Birkerød Kongevej
I Allerød: 
  • Ellebækvej, der krydser Kongevejen
I Hørsholm: 
  • Isterødvejen, der krydser Damsholtevej
I Fredensborg: 
  • Helsingør Motorvejen, der krydser Langstrupvej.

Ironman har lavet sit eget kort, der skal give dig overblik. Du kan zoome ind og ud. Sådan skal det tydes: 

Rød rute Dette spor kører atleterne i og er lukket for trafik.

Blå rute: Her kan biler køre i modsatte spor end rytterne med risiko for kø.

Grøn rute: Der er åbent for trafik i begge retninger

Lilla rute: Her kan du krydse ruten

I: Information om hvilke spor der er åbne for trafik

Orange mand: Hjemmeværnspersonnel/ Traffikofficials hjælper biler med at krydse ruten.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik