Irma dropper sugerør og engangs-service

Supermarkedskæden Irma hiver engangsplastik ned fra hylderne i denne uge.

I denne uge er det slut med sugerør, engangsbestik, engangstallerkner og engangskrus på Irmas hylder.

Det oplyser Coop i en pressemeddelelse.

Som den første danske supermarkedskæde har Irma valgt at fjerne produkter af engangsplastik fra sit sortiment.

Varerne erstattes i stedet af produkter, der er produceret af bæredygtige materialer.

- Problemerne med plastik i naturen er alt for store. Der findes mere bæredygtige alternativer. Ved at gå foran kan Irma forhåbentlig være med til, at der generelt kommer mere bæredygtige varer også på dette område, siger direktør Søren Steffensen, Irma, i en pressemeddelelse.

Mere end 60 millioner enheder af plastik skal udskiftes.

Supermarkedskæden Irma har 70 butikker på Sjælland.

Coop har en samlet plan om at reducere forbruget af plastik med 25 procent.

EU forbyder engangsplastik

Med beslutningen følger Irma efter en EU beslutning om helt at forbyde engangsplastik.

Forbuddet skal endeligt vedtages i 2019, men det ventes at træde i kraft fra 2021. Forbuddet skal gælde engangsbestik, tallerkener, vatpinde og sugerør.

Her fjerner Irma engangsplastik fra hylderne.

For nyligt lancerede også regeringen en plastik-handleplan, hvor målet er at halvere vores forbrug af plastik.

Den indebar blandt andet, at tyndeplastikposer bliver forbudt, og at der skal pant på juice og saft.

For nyligt besluttede Københavns politikere at arbejde videre med et forslag om at forbyde engangskrus ved arrangementer. Forslaget blev sendt i høring af et flertal af politikerne.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik