Irakere får sognebørn til at forlade folkekirken

Folkekirken må vinke farvel til medlemmer som konsekvens af, at Brorsons Kirke på Nørrebro i København har valgt at give husly til omkring 60 afviste irakiske asylsøgere, skriver Kristeligt Dagblad.

Siden søndag har omkring 25 sognebørn henvendt sig til børne- og ungdomspræst Per Ramsdal for at beklage beslutningen. En del af dem har desuden bedt om en blanket, så de kan melde sig ud af folkekirken som konsekvens.
- Jeg tror, at jeg har udlevet 10 udmeldelsesblanketter alene i dag (onsdag, red.), fortæller Per Ramsdal. Efter at have talt med de utilfredse sognebørn tvivler han dog på, at alle gør brug af den udleverede udmeldelsesblanket.