Investor ønsker kæmpe højhuse i Hillerød

Højhuse passer godt til byen, mener investor.

Hillerød er blandt andet kendt for sit smukke slot, men for fremtiden kan byens vartegn ligeledes blive tre højhuse på 100 meter. 

Det mener i hvert fald investoren Stensdal Group, skriver Frederiksborg Amts Avis.

- I sin tid, da kongerne skulle markere, at Hillerød var vigtig, byggede de højt. Og Favrholm bliver som kongerne ville have det i sin tid - Nordsjællands centrum. Det er der mulighed for at udvikle Farvholm til. Så synes vi, at det er helt naturligt, at den nye bydel markeres med et par arkitektoniske attraktioner, som man kan se, siger projektdirektør Hans Tjellesen til avisen. 

Der er planer om i alt at opføre mere 275.000 kvadratmeter boliger og erhverv i den nye Favrholm City syd for Hillerød.
Der er planer om i alt at opføre mere 275.000 kvadratmeter boliger og erhverv i den nye Favrholm City syd for Hillerød.
Foto: Byudviklingsselskabet Favrholm

Politisk modstand fra start

100 meter svarer til mere end to gange rundetårn, ligesom det er på højde med Carlsbergbyens nye Niels Bohr Tårn og lidt lavere en Herlev Hospital. 

Og det er for højt, mener både forvaltningen og formanden for Teknik- og Miljøudvalget Tue Tortzen (Fælleslisten).

Han forklarer til Frederiksborg Amts Avis, at man vil anbefale en maskimal højde på 45 meter, da det svarer til højden på fjernvarmeværkerts vandbeholder i området. 

Først den 20. december vil byrådet dog endeligt vedtage Kommuneplan 2017. 

Ny superby med supersygehus

Der er planer om i alt at opføre mere 275.000 kvadratmeter boliger og erhverv i den nye Favrholm City syd for Hillerød - det meste byggeri dog i fem til syv etager. 

Nordsjællands nye supersygehus skal også ligge i området. 

Hospitalet forventes at bliver taget i brug i 2022 og vil koste omkring 4,1 milliarder kroner. 

Cirka 490.000 patienter skal årligt gennem hospitalets ambulatorier og dagsafsnit samt omkring 100.000 akutte patienter. 

 
 
Foto: TV 2 Kosmopol

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik