Tivolis nye sæson ”Vinter i Tivoli” er en publikumssucces - og TV 2 Lorry har da også lige været en tur forbi.
Men ude i den store verden har de også, i bogstaveligste forstand, set lyset.
En hel række internationale medier omtaler nemlig den vinterklædte have, og særligt har de nye lysshows på Tivoli-søen fået opmærksomhed.
Det gælder blandt andet store tyske og italienske medier, ligesom nyhedsstationen EuroNews har brugt et helt minuts optagelser fra "Vinter i Tivoli". Optagelsen er også blevet vist i Mellemøsten, USA og andre dele af verden. Det oplyser Tivoli i en pressemeddelelse.
Har du ikke selv set Tivoli i vinterklæder, så kan du få en forsmag her:
Pressechefen håber, at opmærksomheden giver endnu mere tysk, italiensk og andre fremmede sprog i byen:
- Der er ingen tvivl om, at de mange lys i Haven har taget flere medier med storm. På samme måde som man ser mange af vores gæster tage selfies, når de er i Tivoli. Vi håber, de mange klip om Tivoli, hvor lyset i den nye vintersæson har spillet en stor rolle, vil bidrage til, at endnu flere danskere og turister vil lægge vejen forbi København og Tivoli i fremtiden, udtaler Tivolis pressechef, Torben Plank.
Vintersæsonen slutter på søndag den 25. februar.