International støtte til forbud mod tørklæder

Dommere bør ikke bære nogen som helst form for religiøs beklædning eller symbol, når de sidder i retten. Det mener formændene for to internationale dommerforeninger, Den Internationale Forening af Dommere (IAJ), som er en forening af dommere i 70 lande over hele verden, samt Den Europæiske Forening for Dommere (EAJ), som tæller dommere fra 35 europæiske lande, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten onsdag.

De to
foreningers formænd tager dermed mere klart afstand fra at
tillade kvindelige dommere med tørklæder, end den danske
dommerforening gør det.

De internationale dommere vurderer, at en
debat om kvindelige muslimske dommere med tørklæde nu vil opstå
i en række andre lande, efter at den danske regering har valgt
at lovgive om et forbud mod al religiøs påklædning eller
symbolik i forbindelse med dommerhvervet.

Formanden for den
internationale dommerforening, IAJ, højesteretsdommer Maja
Tratnik fra den slovenske højesteret, siger:»En borger, som
kommer ind i en retssal, bør kunne føle sig tryg ved at stå over
for en dommer, der alene symboliserer samfundets vedtagne love
med den fuldstændige neutralitet og upartiskhed, som det
indebærer.

Derfor bør alle former for påklædning eller andet,
der signalerer noget som helst religiøst eller politisk
tilhørsforhold, ikke være tilladt i forbindelse med dommernes
fremtræden.

Et religiøst symbol som eksempelvis det muslimske
tørklæde på hovedet af en kvindelig dommer kan signalere, at
denne dommer repræsenterer andet end selve loven. Det kan skabe
en berettiget tvivl hos borgeren om dommerens totale
neutralitet,« siger Maja Tratnik.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik