International byplan-konkurrence i Helsingør

Unge arkitekter, landskabsarkitekter og byplanlæggere fra hele Europa skal idéudvikle en centralt beliggende bydel mellem Kongevejen og Øresund, skriver Helsingør Dagblad.

Helsingør bliver det danske bidrag til arkitekt-konkurrencen Europan 2013.

Dansk Arkitektur Center henvendte sig tidligere på året for at få Helsingør Kommune til, som det hedder, »eventuelt at deltage« i Europan 13, der er en konkurrence for europæiske arkitekter, planlæggere og landskabsarkitekter under 40 år.

Konkurrencen Europan 13 finde steder fra i år 2014 og til og med 2016.

På Økonomiudvalgsmødet i mandags blev opfordringen til at indgå i konkurrencen forelagt de ledende byrådspolitikere, og det blev til et entydigt »ja«.

- Det er en opfordring, der ikke kan være andet end meget inspirerende for den udvikling, vi ønsker for Helsingør, siger borgmester Benedikte Kiær.

Temaet for Europa 13 er »Den tilpasningsdygtige By«.

Eksisterende byområder skal kunne bruges smartere

Europas store og middelstore byer er under forandring, og oplægget til arkitektkonkurrencen er, at eksisterende bygninger og byområder skal kunne bruges på »en smartere måde«, som det udtrykkes.

I slutningen af 1990'erne var det præcis, hvad arkitekttegnestuen Møllen udviklede i et projekt for det 100.000 kvadratmeter store sporterræn ved Helsingør Station: En bolig- og højteknologisk bydel for et par tusinde beboere og kreative virksomheder lige op til den velbevarede, historiske midtby.

Daværende borgmester Per Tærsbøl gik ind for projektet, men hverken han eller det øvrige byråd formåede både at kapere virkeliggørelsen af en eksklusiv ny bydel syd for havnen og Kulturværftet i selve havnen.

Kulturværftet og Kulturhavnen fik første prioritet.

Nu står Kulturværftet dér, og successen er uomtvistelig.

Sporterrænet er dermed tilbage øverst på prioriteringslisten.

- Det er en af Danmarks mest attraktive grunde, og vi ser et potentiale i at få et arkitektonisk og byplanmæssigt bud på, hvad vi kan få ud af området, som vi kan arbejde videre med.

- Vi har her nogle fantasiske muligheder, og placeringen er jo helt unik, siger Benedikte Kiær.

Indstillingen fra det kommunale Center for Kultur, Idræt og Byudvikling omfatter området med Skolen ved Kongevejen, der bliver ledig om nogle år, når eleverne flyttes til den nye Skolen i Bymidten, Svingelport-området og dele af sporarealet.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi får hele sporterrænet med og også Trykkerdammen, så der skabes en sammenhæng fra Kongevejen helt ned til Øresund. Så det, vi gør nu, er at sætte streger om det område, vi ønsker at få med i konkurrencen.

Og at Helsingør vil være med, får Dansk Arkitektur Center som det første besked på.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik