Selvom vi er midt i juni måned, var det ikke just det gode sommervejr, der viste sig i morges i Ålsgårde i Nordsjælland. For fra morgenstunden væltede det ned med store hagl.
Men på trods af, at det kolde nedbør for mange kan minde én om vinter- og efterårsmånederne, er det rent faktisk mest normalt om sommeren: Det fortæller TV 2 Vejrets meteorolog, Thomas Mørk.
- Det ser godt nok intenst ud med alle haglene, men hagl er pudsigt nok mest hyppige om sommeren. De store hagl kan kun dannes, når der er positive temperaturer i bunden af bygeskyen og hård frost i toppen. Samtidig skal der være kraftige opvinde inde i skyen, siger han.
Dråber flyver op og ned
Hård frost på toppen og varme i bunden af skyen og skyens højde gør, at dråberne i bygeskyerne tager noget af en tur allerede inden de falder mod jorden, fordi det samtidig blæser med orkanstyrke direkte opad i skyen:
Regndråber nede i bunden af skyen bliver derfor blæst op i frostvejret, hvor det fryser til iskugler
- Regndråber nede i bunden af skyen bliver derfor blæst op i frostvejret, hvor det fryser til iskugler. Iskuglerne falder på et tidspunkt ned i bunden af skyen igen, hvor overfladen smelter i de positive temperaturer, siger Thomas Mørk
Når kuglen så tør en smule i den varme bund af skyen, bliver den samtidig så våd, at bittesmå regndråber klæber sig fast til den våde iskugle, som vokser endnu mere, inden den så blæser til himmels og op i frosten igen:
- Alle disse ting er kun opfyldt om sommeren, når bunden af en bygesky er i omkring en halv kilometers højde og toppen op med ti kilometer oppe. Det betyder, at det er cirka +5 til +10 grader i bunden af skyen, mens det sagtens kan være -50 grader i toppen, lyder det fra Thomas Mørk.
Ifølge Thomas Mørk kan iskuglerne tage turen op og ned ad skyen adskillige gange før de bliver tunge nok til at falde helt ud af skyen, og netop derfor oplever vi store byger med hagl – især om sommeren.
