Institutioner lukker efter Christiania-uro

Institutioner lukker efter Christiania-uro

Københavns Kommune opfordrer nu forældre til at hente deres
børn fra institutioner i området omkring Christianshavn og fra
Christianshavn Skole, oplyser P4 København.

Det sker for at beskytte børnene mod eventuelle uroligheder,
fortæller Kim Serup, der er pressechef i Københavns Kommunes
Børne- og Ungdomsforvaltning.

- Vi ved ikke, om der kommer til at ske mere ballade derude.
Men vi vil bare gerne være på den sikre side. Som vi kan forstå
det lige nu, så er der en demonstration, som går ind til byen.
Og det vi har hørt er, at der kan være risiko for uro senere i
eftermiddag, siger Kim Serup til P4 København.

Lige nu har man samlet børnene i Sofieklubben i Sofiegade, og
man beder forældrene om at hente deres børn snarest, så man kan
lukke institutionerne.

- Men foreløbig har vi bedt lederne af daginstitutionerne om
at ringe til forældrene. Og det samme gælder skolebørnene som
lige nu er på klubberne og fritidshjemmene i området, siger Kim
Serup.

Det er endnu uvist, om Kommunen vil holde institutionerne og
skolen lukket i morgen - den beslutning vil blive truffet ud fra
den aktuelle situation i området.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik