Inkasso mod firmarådgivere

SKAT i Hovedstadsregionen indleder nu en inkasso-indsats over for 120 advokater, revisorer, ejendomsmæglere og virksomhedsrådgivere, som til sammen skylder mere end 25 millioner kroner i skat.

120 rådgivningsvirksomheder, som til sammen har en gæld til
det offentlige på over 25 millioner, bliver nu set på med
kritiske øjne af SKATs inkassofolk. Det drejer sig om mindre
virksomheder, som til daglig lever af at rådgive om juridiske
spørgsmål, revision, bogføring, ejendomshandel og skat. Cirka
halvdelen af virksomhederne er fra Nordsjælland og området ved
HøjeTaastrup og Ballerup.- Det er firmaer, som vi ikke kan komme
i fornuftig dialog med om at få afviklet gælden, så derfor
bliver vi nødt til sætte hårdt mod hårdt og lave en særlig
målrettet indsats, siger fagchef i skattecenter Nærum, Johan
Bech Pedersen.At netop disse type virksomheder ikke betaler den
moms, selskabsskat, indeholdt A-skat og lignende, som de har
pligt til, er ikke heldigt, mener fagchefen.- Vi håber, at
indsatsen vil have en pædagogisk effekt - både over for de
konkrete virksomheder, men også i den rådgivning, de giver deres
kunder, siger Johan Bech Pedersen.Virksomheder, der ikke straks
betaler, eller som ikke reagerer på opfordringen til at komme
til møde, vil blive mødt af en aggressiv inddrivelse, hvor de
skrappe værktøjer vil blive taget i brug. Det kan være udlæg i
aktiver, fratagelse af bevillinger og autorisationer eller
indgivelse af konkursbegæring.- Vi tror på, at en særlig indsats
vil gavne på både kort og langt sigt. Dels ved at vi får
reduceret restancerne her og nu, dels på længere sigt ved at
virksomhederne vil rådgive deres kunder om, at det er forkert at
skylde i skat, og at det jo i virkeligheden svarer til at stjæle
fra alle os andre, siger Johan Bech Pedersen.Insatsen mod
rågiverne er den første i en række af lignende målrettede
aktioner mod udvalgte brancher i skattesamarbejdet.-
Efterfølgende vil vi kigge på firmaer inden for vvs og
elinstallation. Begge brancher kræver en autorisation. Og vi vil
se, hvor langt vi kan komme med fratagelse af autorisation som
led i inkasso, siger Johan Bech Pedersen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik