Ingen værditab ved nationalpark

Nordsjællandske landmænd bør ikke frygte afgræsningen af den kommende nationalpark. Forud for miljøminister Troels Lund Poulsens (V) besøg på et lodsejermøde i Gribskov Kommune, henviste landmænd til, at værdien af en landbrugsejendom vil falde 30 procent, når parken kommer. Men det mener landbrugschef Jens Dissing Odgaard, Realkredit Danmark Landbrugscenter Øst, ikke bliver tilfældet.

- At der
kommer en nationalpark i Nordsjælland vil ikke i sig selv
medføre en forringelse af værdien af de landbrugsejendomme, som
ligger inden for parken. Vi vil vurdere en ejendom i en
nationalpark på præcis samme måde som en ejendom uden for
nationalparken, nemlig ved at se på, om der er lagt nogle
restriktioner på driften af ejendommen. Og som reglerne er
skruet sammen, så kan en ejendom ikke blive pålagt nye
restriktioner, og derfor vil der heller ikke være et værditab.
Hjørnestenen i lovgivningen er jo, at hvis der skal laves
restriktioner, skal det ske ad frivillighedens vej, og i de
tilfælde er det klart, at vi skal vurdere ejendommen anderledes,
siger Jens Dissing Odgaard. Realkredit Danmark Landbrugscenter
øst har en markedsandel på cirka 30 procent af de sjællandske
landbrug. Jens Dissing Odgaard forklarer, at når prisen på den
nordsjællandske landbrugsjord for tiden er for nedadgående, så
skyldes det helt andre forhold end nationalparken, nemlig den
økonomiske situation, hvor efterspørgslen efter ejendommene er
mindre.- Vores vurderinger baserer sig på handelsværdien, og
tidligere var prisen i Nordsjælland højere, fordi københavnere
gerne ville flytte på landet. Men nu kan de ikke komme af med
deres huse i byen, så derfor falder priserne.Landmand Jørgen
Føns Knudsen, Kagerup, er med i et lodsejerlaug der skal søge at
påvirke udviklingen af nationalparken. Han fremførte synspunktet
om de 30 procents værditab vurderet af Nykredit. - Vi har haft
en række lodsejere, der har henvendt sig til kreditforeninger og
har fået at vide, at der bliver et værditab på op til 30 procent
for landbrug i nationalparken. Men når vi så har villet have det
skriftligt, har vi ikke kunnet få det med henvisning til, at de
ikke vil blande sig i diskussionen, siger Jørgen Føns Knudsen.
Han mener, restriktionerne kommer, så snart det politiske
flertal skifter i Folketinget.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik