Foto: Lorry

Ingen tog: Personpåkørsel på Viby Station

Togene står i øjeblikket stille. En person er afgået ved døden efter påkørsel af tog. Ifølge politiet vil der tidligst køre tog igen ved 13-tiden.

OPDATERET Kl: 12:10

Kl. 09:30 blev en person ramt af et tog på Viby Sjælland Station.

Det oplyser vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi til TV 2 Lorry.

Lige nu er området spærret og politiet er i gang med at sikre spor.

Al togdrift mellem Roskilde og Ringsted er søndag formiddag blevet indstillet efter en personpåkørsel ved Viby

Der indsættes derfor togbusser mellem de to byer, skriver DSB på sin hjemmeside.

Ifølge politiet er den omkomne en mand i slutningen af 30'erne. Man ved endnu ikke, om der er tale om en ulykke eller selvmord.

Fem til seks vidner overværede ulykken. De modtager nu krisehjælp.

TV 2 Lorry følger sagen.