Trængte enlige mødre på sommerlejr-venteliste

Flere familier, der søgte om at komme på Mødrehjælpens sommerlejr i Roskilde, er kommet på venteliste.

Lokalafdelingen i Roskilde holder hver sommer en sommerlejr for økonomisk trængte familier i Kattinge Værk ved Roskilde, men i år er lejren blevet så populær, at man har måtte sætte nogle på venteliste.

Det skriver Avisen.dk.

Det er første år, at Mødrehjælpens sommerlejr har en venteliste. Heldigvis har det vist sig, at sygdom og afbud gør, at alle har fået en plads på sommerlejren.

Formand for Mødrehjælpens lokalafdeling i Roskilde, Hanne Sejerøe, mener, at de mange ansøgere skyldes, at flere kender til lejren end tidligere, men også at mange familier ikke har råd til at holde sommerferie.

Lejren, der i år er for enlige mødre med børn, er gratis for alle deltagende. 25 børn og 20 voksne er i denne uge på lejr.

- Mange af børnene er skolebørn. Nu kan de komme tilbage og fortælle deres kammerater, at de også har holdt ferie og været ud og sejle og haft oplevelser, siger Hanne Sejerøe til Avisen.dk.

Otte frivillige sørger for at det hele kører på lejren, så familierne kan nyde ferien. De voksne skal dog hjælpe til med forskellige pligter. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik