Ingen sikre spor i Katerina-sag

Politiet kan endnu ikke med sikkerhed sige, hvor den forsvundne syv-årige Katerina Stine Brisson fra Greve befinder sig, skriver DAGBLADET Roskilde.

I en mail fra Ukraine er der
ellers kommet oplysninger om, at Katerina har det godt og er hos
sine bedsteforældre i Ukraine. Politiet har dog endnu ikke fået
bekræftet, at den syv-årige pige rent faktisk befinder sig i
Ukraine, og man holder derfor alle muligheder åbne.- Vi kan ikke
med sikkerhed sige, om hun er i Danmark eller i Ukraine, og vi
undersøger stadig, om den omtalte e-mail er troværdig, siger
efterforskningsleder Jens Møller fra Midt- og Vestsjællands
Politi.Politiet har også bedt Interpol om hjælp i forsøget på at
finde den syv-årige pige, blandt andet for at få det ukrainske
politi med i eftersøgningen.Katerinas 40-årige mor blev i går
varetægtsfængslet i tre uger ved et lukket grundlovsforhør ved
Retten i Roskilde. Hun er sigtet for at have medvirket til, at
datteren er blevet ført ud af landet, men nægter sig skyldig i
sigtelsen.- Hun er meget samarbejdsvillig, men nægter pure at
have noget med datterens forsvinden at gøre, siger Jens
Møller.Katerina Stine Brisson er tvangsfjernet fra sine forældre
og bor til daglig hos en plejefamilie i Greve. Hun forsvandt
mandag fra Holmeagerskolen i Greve. Ifølge tre klassekammerater
kom der nogle personer i 10-frikvarteret mandag formiddag og tog
Katerina Stine Brisson med sig, men også det punkt i sagen er
der lidt usikkerhed om.- Nogen mener, der var to personer, andre
mener, der var tre. Nogen siger, det var to kvinder og en mand,
mens andre siger en kvinde og to mænd. Så vi ved det ikke med
sikkerhed, siger Jens Møller.Katerinas mor er tidligere idømt
seks måneders fængsel for at have bortført Katerinas storebror
til Ukraine. Han er dog tilbage i Danmark.