Ingen pushere har fået zoneforbud

Siden maj har politiet ikke udstedt et eneste zoneforbud til pushere i København. Det var ellers strategien.

I foråret lød meldingen fra Københavns Politi, at muligheden for at udstede såkaldte zoneforbud til pushere, var en del af strategien mod at bekæmpe åbenlys hashhandel på gaden.

Nu oplyser politiinspektør Jørgen Skov til Ritzau, at det indtil nu ikke er blevet udstedt et eneste zoneforbud i perioden fra maj frem til nu.

Han understreger, at politiet har kørt en intensiveret indsats, som har ført til adskillige sager om besiddelse og salg af narko.

Ikke konstateret aggresiv adfærd fra pushernes side

- Men vi har i forbindelse med indsatsen indtil videre ikke konstateret en adfærd fra pushernes side, som var så aggressiv, at bestemmelsen om zoneforbud kunne finde anvendelse, siger han.

Ved et såkaldt zoneforbud kan politiet forbyde en person at færdes i et bestemt område. Det kræver dog, at personen udviser det, som kaldes en særlig utryghedsskabende adfærd.

Vælger personen at bevæge sig ind i den forbudte zone, kan politiet vælge at anholde vedkommende, og det vil i udgangspunktet udløse en straf på syv dages fængsel.

I maj sagde Jørgen Skov, at politiet ikke ville tøve med at udstede zoneforbud, hvis det ellers kunne bevises, at pusherne havde en adfærd, som var utryghedsskabende.

Dengang varslede Jørgen Skov, at man "snart" ville iværksætte en mere udbredt udstedelse af zoneforbud. Det kunne blandt andet dreje sig om pushere på Nørrebro, lød det dengang. På Nørrebro er særligt Jægersborggade kendt for at være plaget af pushere.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik