OL: Ingen medaljer til Ottesen i 100 meter fri

Heller i ved finalen i 100 meter fri lykkedes det Jeanette Ottesen at tage en OL-medalje med hjem.

Det lykkedes ikke for den danske svømmer Jeanette Ottesen fra Kongens Lyngby at svømme sig på podiet i 100 meter fri ved OL i Rio.

I et meget stærkt finalefelt blev hun sidst i tiden 53,36 sekunder. Jeanette Ottesen lå også sidst ved vendingen efter 50 meter.

Ottesen slog ellers sin egen syv år gamle rekord, da hun svømmede semifinaler i 100 m fri. Men tiden var "kun" den sjettebedste kvalifikationstid, og derfor stod det forhånd klart, at det ville være en stor overraskelse, hvis hun kunne kæmpe med om medaljerne.

Finaletiden var næsten lige så god - 53,36 sekunder er kun en hundrededel af et sekund fra rekordtiden - men alligevel var hun ikke rigtig i nærheden af at vinde en medalje.

Amerikaneren Simone Samuel og den 16-årige canadier Penny Oleksiak deler OL-guldet, da begge kom ind i tiden 52,70 sekunder, hvilket samtidig er en forbedring af den olympiske rekord.

Det var syvende gang i karrieren, at Jeanette Ottesen stod i en OL-finale, og det er endnu ikke lykkedes hende at vinde en medalje. Ottesen har to skud tilbage, hvis hun skal have en OL-medalje med hjem.

Størst chance har hun, når hun fredag er en del af den danske holdkap i 4 x 100 meter medley. De øvrige svømmere er Pernille Blume, Mie Østergaard Nielsen og Rikke Møller Pedersen.

Fredag er hun også tilmeldt indledende heat i 50 meter fri, men hun spås ikke de store chancer i den disciplin.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik